Lækre bananpandekager

banan pandekager - www.vangelyst.dk

Min mand har de sidste par uger lavet bananpandekager til morgenmad, til madpakker, til eftermiddagskaffe – og til dessert. De er bare gode!

Det bedste er at de er super lette at lave – man skal kun bruge bananer og æg. Han tilsætter dog ind imellem lidt vanille proteinpulver eller lidt havregryn.

banan pandekager - www.vangelyst.dk

Opskrift på banan pandekager (paleo / stenalderkost):

2-3 æg
2 bananer
evt. 30 g vanille porteinpulver – eller 2 spsk. havregryn

Æg og bananer piskes sammen – steges på en lille pande med en god overflade så de ikke hænger i. De skal være lidt tykke og ikke for store, ellers kan man ikke vende dem.

Så har man altså de lækreste sunde pandekager – uden sukker, men bananer og evt. vanille gør dem tilpas søde. Her er de toppet med lidt kokos – uhmm.

De er også glutenfri (hvis man lader være med at komme havregryn i) og indeholder ikke mælkeprodukter, de så passer fint til paleo  og stenalderkost.

banan pandekager - www.vangelyst.dk

I dag har Magnus i øvrigt fødselsdag – 14 år er han blevet! Jeg kan ikke helt vænne mig til at jeg nu har så store børn, synes jo ikke det er længe siden han kom til verden når jeg tænker tilbage… 🙂

Paleo vafler

paleo vafler stanalderkost

Når vi nu alligevel ikke var i sommerhus i dag tog jeg med min mor i motionscenter til en gang Easyline kl. 8.15 – lidt tidligt på en søndag!!

Da jeg kom hjem var Ulrik taget ud og cykle og ungerne sad og hyggede sig med tegnefilm, så jeg forkælede mig selv med en gang paleo vafler.

paleo vafler stenalderkost

 Opskrift på paleo vafler:

3 æg
1 banan
40-50 g mandelmel
2 spsk kokosolie

Det er meget enkelt – bananen moses og piskes sammen med æg og mandelmel. Kokosolien smeltes i en lille gryde og hældes i æggemassen. Så er det bare frem med et vaffeljern og i gang med at stege. Jeg fik 3 fine vafler ud af denne portion.

De kan både bruges til morgenmad, til dessert eller til eftermiddagskaffen. De er selvfølgelig glutenfri og også velegnet til LCHF kost. Så selvom du ikke spiser stenalderkost kan jeg varmt anbefale dem.

paleo vafler morgenmad frugt

paleo vafler morgenmad

Mens jeg spiste morgenmad læste jeg i et gammelt blad fra Jeanne d’Arc Living som har været stor en inspiration til havehuset. Det er et sommer nummer fra 2012 – men der er mange skønne billeder i som giver masser af inspiration og ideer.

Update: Min søde kusine gjorde lige opmærksom på at det lige passer til international vaffeldag som er i dag! (d. 25. marts) – det var da godt (måske nærmere: heldigt) planlagt… 🙂 Men prøv dem – de er super gode!

ENGLISH: This was my breakfast today – paleo waffles – of course gluten-free and also suitable for LCHF. I started the day in the fitness center with my mom at 8.15 a.m. I bit early on a Sunday!! Press “transtale” in the top menu to see the recipe.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Grønkålschips – paleo snack

Grønkålschips - www.vangelyst.dk

Den anden dag købte jeg en pose grønkål – jeg har nemlig aldrig prøvet at lave grønkålschips… og det skal jeg da love for er en fejl!

Faktisk kan jeg lige nu se hvordan de bliver “hapset” fra bagepladen inden jeg overhovedet har fået de sidste grønkålschips hældt i en skål – og det er ikke engang mig der spiser dem 🙂

Opskrift paleo grønkålschips med sesam vangelyst

Det er super nemt at lave grønkålschips! Det eneste du skal bruge er:

  • Frisk grønkål
  • Olivenolie
  • Sesamfrø (kan udelades)
  • lidt salt

Grønkålsblade rengøres og det grove stykke i midten fjernes. Dup bladene tørre med et viskestykke eller brug en salatslynge. Bladene rives i lidt mindre stykker og hældes i en skål sammen med lidt olivenolie og det hele vendes godt sammen – det allerbedste er faktisk at massere olien ind i bladene med hænderne.

Bladene lægges på en bageplade og drysses med list salt og sesamfrø og bages i ovnen på ca. 90 grader i 20 min. – eller til de er sprøde.

Opskrift paleo grønkålschips ingredienser vangelyst

Både Ulrik og ungerne har som sagt også spist godt af mine grønkålschips – fedt at børnene også ville smage og endda tog flere gange. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har lavet dem!

ENGLISH: Today I made green kale chips! It’s very easy – all you need is some fresh green kale, olive oil, sesame seeds and a little salt. Press “translate with google” in the top menu and se how you do.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo marcipankugler med chokolade, lakrids og kanel

paleo marcipankugler

I går bagte jeg traditionelle julesmåkager sammen med børnene og min mor – det blev til finskbrød, vanillekranse, kokoskranse og pebernødder.

Men jeg nåede også lige at lave lidt paleo julekonfekt – nemlig hjemmelavet paleo marcipankugler med chokolade – rullet i kakao, lakrids og kanel. Uhmm de var gode – men der er ikke flere tilbage!! – og det er altså ikke kun mig der har spist dem…

Jeg har fundet opskriften på hjemmelavet marcipan ved Lykke på Min Paleo Verden. Det er virkelig en gennemført blog med alt hvad du behøver at vide om paleo og stenalderkost og der er SÅ mange gode opskrifter og flotte billeder!  Tjek den ud!

paleo-marcipan-ingredienser

Til en portion hjemmelavet paleomarcipan skal der kun bruges to ingredienser:

100 g mandler
3 stk saftige dadler  (eller 30 g dadelpuré)

Mandler blendes eller kværnes i en elektrisk kaffekværn og røres sammen med de saftige dadler der skal moses og hakkes godt inden. (Jeg blendede bare det hele i min Kitchen Aid blender – med et par stop undervejs, hvor jeg lige måtte skrabe massen ned i bunden af blenderen igen).

paleo marcipan chokolade

Marcipanen lægges på køl i en halv times tid inden du former små marcipankugler ud af den (jeg fik17 små kugler). Marcipankuglerne sættes i fryseren i ca. 20 min. – og mens man venter kan chokoladen smeltes i et vandbad (jeg brugte ca. 30-40 g 80% mørk chokolade).

De kolde marcipankugler vendes i chokoladen og fordi kuglerne er kolde størkner chokoladen hurtigt. Hvis du vil have rullet dem i kakao/lakrids/kanel skal marcipankuglerne en tur i fryseren igen i en times tid – og når de kommer ud skal de stå og tø lidt op så de bliver fugtige på overfladen – nu skal de rulles i en blanding af:

2 tsk kakaopulver
1 tsk lakridspulver
1 tsk stødt kanel

– og så er de faktisk færdige 🙂 Marcipanen kan selvfølgelig også bruges til mange andre ting – f.eks. desserter, snack eller andre slags julekonfekt.

paleo marcipankugler konfekt

ENGLISH: Yesterday I made Christmas cookies with my kiddos and my mom – we had a lovely day! I also had time to make some paleo marzipan balls. Press “translate with google” in the top menu to see the recipe.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo risengrød // paleo “rice” pudding

paleo risengrød opskrift stenalderkost

For første gang i MEGET længe (måske flere år) har jeg lavet risengrød. Egentlig er jeg ikke selv så vild med risengrød – måske også der for jeg ikke laver det så ofte, men jeg ved at den øvrige familie elsker det – og det er da også hyggeligt her op til jul. Så i går aftes lavede jeg den helt almindelige slags risengrød til mand og børn og en paleo udgave til mig selv.

Så tænker du måske hvordan det lige kan lade sig gøre når ris ikke lige indgår i stenalderkost… Men det kan man sagtens – selvom jeg må indrømme at det ikke helt smager som almindelig risengrød, men jeg kan afsløre at Ulrik udbrød “Uhmmm – det smager da vildt godt” – da han smagte min portion 🙂

Paleo risengrød består hovedsagelig af blomkål, kokosmælk og lidt krydderier.

Paleo risengrød opskrift stenalderkost

Opskrift:

1 mellemstørrelse blomkål ca. 600 g
1 dåse kokosmælk 400 ml
70 g kokosmel (hvis man kun har den grove kan man give den en tur i blenderen)
2 saftige dadler (den slags man køber i en lille papæske)
1 spsk honning
1 spsk kokosolie
lidt vanillepulver
kanel

Blomkålen skæres i små stykker (uden stilk og stokken) og kommes en tur i blenderen – skal kun lige hakkes i stykker. Bagefter steger man det på en pande med lidt olie til det bliver en lille smule gyldent – må ikke begynde at blive brunt.

Dadlerne hakkes grundigt, så de nærmest bare er en klistret masse – bruges for at gøre grøden lidt sødere. Kokosmælk og kokosmel varmes op i en gryde og blomkålsris tilsættes sammen med resten af ingredienserne og det varmes op uden at koge.

Hvis du synes det er for tykt, skal der bare tilsættes lidt vand.

Så er paleo risengrøden klar – drysses med lidt kanel på toppen 🙂

ENGLISH: Yesterday I made paleo “rice” pudding – but without rice… In Denmark it’s a tradition to eat rice pudding for Christmas. Press “translate with google” in the top menu if you want to see the recipe.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Flere paleo pandekager…

Paleo stenalder pandekager

Så er der paleo pandekager igen – denne gang med kanel og kokos (- og en ny bakke i pileflet som nogen måske har bemærket 🙂 ). Jeg spiser altså ret tit pandekager – det er hurtigt, nemt og så lækkert.

Den anden dag lavede jeg nogen med kanel og kokos – umm de var gode 🙂 Jeg spiste dem godt nok til morgenmad, men tror også de vil være ret gode som dessert eller til eftermiddagskaffen, da kanel og kokos gør dem lidt sødere i smagen.

Paleo stenalder pandekager

Paleo stenalder pandekager

Opskrift på paleo (stenalder) pandekager – både til morgenmad og dessert:

1 banan
1 æg
2 spsk groft kokosmel
lidt kanel

Bananen moses og piskes sammen med æg, kokosmel og kanel. Så er det bare på panden og inden længe han man en lækker portion stenalder pandekager.

Denne opskrift giver ca.5 pandekager på størrelse med en håndflade. God fornøjelse 🙂

ENGLISH: Here is more paleo pancakes – I eat them often. It’s easy, fast and delicious. Press “translate with google” in the top menu and see the recipe in English. Enjoy 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst