Lækre bananpandekager

banan pandekager - www.vangelyst.dk

Min mand har de sidste par uger lavet bananpandekager til morgenmad, til madpakker, til eftermiddagskaffe – og til dessert. De er bare gode!

Det bedste er at de er super lette at lave – man skal kun bruge bananer og æg. Han tilsætter dog ind imellem lidt vanille proteinpulver eller lidt havregryn.

banan pandekager - www.vangelyst.dk

Opskrift på banan pandekager (paleo / stenalderkost):

2-3 æg
2 bananer
evt. 30 g vanille porteinpulver – eller 2 spsk. havregryn

Æg og bananer piskes sammen – steges på en lille pande med en god overflade så de ikke hænger i. De skal være lidt tykke og ikke for store, ellers kan man ikke vende dem.

Så har man altså de lækreste sunde pandekager – uden sukker, men bananer og evt. vanille gør dem tilpas søde. Her er de toppet med lidt kokos – uhmm.

De er også glutenfri (hvis man lader være med at komme havregryn i) og indeholder ikke mælkeprodukter, de så passer fint til paleo  og stenalderkost.

banan pandekager - www.vangelyst.dk

I dag har Magnus i øvrigt fødselsdag – 14 år er han blevet! Jeg kan ikke helt vænne mig til at jeg nu har så store børn, synes jo ikke det er længe siden han kom til verden når jeg tænker tilbage… 🙂

Related Post

2 tanker om "Lækre bananpandekager"

Skriv et svar