Loppefund fra Fanø

Ingen sommerferie uden loppemarked på Fanø! Der er faktisk loppemarked hele 3 dage hver uge i sommerperioden – fredag i forsamlingshuset i Rindby, lørdag på torvet i Nordby og søndag ved børnehuset i Sønderho.

Sådan har det været de sidste par år. Derudover er der også en genbrugsbutik i Nordby og et par forskellige private second-hand butikker. Hver onsdag er der “open-night” i Nordby, hvor rigtig mange private stiller boder op i byen – det er bare sååå hyggeligt.

Nå – men søndag tog Alma og jeg et lille smut til Sønderho for at tjekke deres loppemarked ud. Der var mange fine ting, men jeg prøver at begrænse mig… jeg har jo ikke plads til mere efterhånden! Så hvis jeg skulle købe noget, havde jeg besluttet, at det skulle være noget særligt.

Da vi kom til den sidste bod stod der den skønneste, store sylte-krukke. Vi taler altså en kæmpe udgave på 40 liter. Sådan en stor en har jeg aldrig set før – så den fangede straks min opmærksomhed… Men jeg kunne se, at der også var andre, der var ret interesserede i den – så jeg tænkte at jeg hellere måtte slå til med det samme og efter lidt forhandling frem og tilbage blev vi enige om prisen. Der stod en mand ved siden af mig som også lurede lidt på krukken og han viskede bagefter “der gjorde du en god handel…” 🙂

Sådan en “lille” syltekrukke er jo ikke lige til at gemme i lommen – så vi måtte pakke den i bagagerummet og gå til bekendelse da vi kom hjem, da vi fik det obligatoriske spørgsmål fra Ulrik: “Nååå – købte I så noget?” Heldigvis har han givet op – og jeg tror faktisk han synes den er ret pæn 🙂

Nu har den fået en god plads i vores entré med et lille oliventræ i.

Jeg elsker detaljerne og de runde former.

Det blev til lidt flere loppefund i løbet af ugen – men mest noget til sommerhuset, så jeg har ikke slæbt en masse med hjem denne gang. Lige nu er jeg gået all-in på at finde et par brugte cykler, som skal med over i sommerhuset, så vi har lidt at cykle på når vi skal på tur. Ind til videre har jeg købt en damecykel til 200 kr. som er hentet og rengjort – og en anden er købt til 100 kr. som jeg skal have hentet i løbet af ugen. Det er altså fedt når man kan gøre nogle gode fund! Mere om dem senere.

ENGLISH: here is my latest flea find. It’s a big old pot. Press translate in the top menu to read the text in English.

Vinterferie og projekter i sommerhuset

Indretning sommerhus - www.vangelyst.dk

Vinterferien har ikke været så lang for vores vedkommende – men et par dage i sommerhus blev det heldigvis til.

Som altid havde vi et par projekter og små ting der skulle ordnes… En af dem var at få det nye skolekort hængt op.

Gammelt landkort skolekort - www.vangelyst.dk

Det gamle skolekort har Ulrik købt efter han spurgte mig en dag om han gerne måtte købe et LILLE landkort! Størrelsen kan vist diskuteres – men lille er nok det sidste det er. Han var vist også selv ret overrasket over størrelsen. Det er købt på DBA til kun 350 kr. og heldigvis kan det lige være på væggen.

Som man måske kan fornemme er det ret stort – faktisk så stort at vi har været nødt til at købe nogle lister og sætte på siderne for at holde kortet inde til væggen.

Gammelt skolekort - www.vangelyst.dk

Det hænger i en smal gang, så det var næsten umuligt at komme på afstand for at fotografere – her er billedet taget i døråbningen fra soveværelset.

Sommerhus indretning - www.vangelyst.dk

Næste projekt var nye stone til spisebordet. Det er faktisk nogle spisebordsstole jeg har købt hjem til vores eget hus, men der passede de bare ikke rigtigt ind. Så har jeg haft dem til salg på DBA, hvor de ikke er blevet solgt. Men det var der måske været en grund til – de passer nemlig perfekt til sommerhuset, og de gamle trængte til at blive skiftet ud – så det er helt perfekt.

Indretning sommerhus - www.vangelyst.dk

På væggen bag spisebordet hænger et billede jeg holder meget af. Det viser strandinger på Danmarks kyster – alle de små sorte prikker langs kysten er skibe der er stødt på grund eller forlist…

Gamle platter - www.vangelyst.dk

I løbet af efteråret og vinteren har jeg også fået samlet lidt flere platter og tallerkner til væggen – de skulle selvfølgelig også hænges op.

Indretning sommerhus - www.vangelyst.dk

Nu har vi jo altså en del småting, nips og meget genbrug i sommerhuset – så nogen gange kan jeg godt være lidt bekymret for om dem der lejer huset efterhånden synes at det er lidt for meget…. Derfor blev jeg også ekstra glad da denne mail “tikkede” ind i weekenden med en besked fra nogle glade mennesker, der lige var ankommet til sommerhuset 🙂

Mail Admiral Strand sommerhus Fanø

Indretning sommerhus - www.vamgelyst.dk

Men jeg må nok erkende at der næsten ikke er plads til mere i huset – så det er altså lige før vi er nødt til at bygge til eller købe et hus mere… 🙂 – bare fordi jeg synes det er så hyggeligt at indrette og finde ting. Jeg kan ikke lade være!

Vesterhavet Fanø - www.vangelyst.dk

Ud over de små projekter der blev ordnet, hyggede vi os foran brændeovnen det meste af tiden. Det stormede og regnede nemlig hele weekenden…

ENGLISH: I love decorating and finding things for our summerhouse. Last weekend we went to the Danish isle of Fanø where the house is located – it is a fantastic place… Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Nye brugte havemøbler i sommerhuset

Sommerhus fanø udlejes - www.vangelyst.dk

I dag har vi lige været et smut i sommerhuset på Fanø med “nye” brugte havemøbler. I sommers lavede vi en ny terrasse (se den HER) og vi havde egentlig talt om at lave et loungemøbel af paller eller købe en hjørnesofa i rattan….

Sommerhus fanø ny terrasse - www.vangelyst.dk

Meeen projektet med pallerne har vi ikke lige haft tid til og en hjørnesofa er ret dyr – så i stedet surfede jeg lidt på DBA og fandt pludseligt et super fint sæt havemøbler til kun 400 kr.!

Sommerhus fanø havemøbler - www.vangelyst.dk

havemøbler DBA sælges - www.vangelyst.dk

Som I kan se fejler havemøblerne absolut intet – de er blevet vasket og træet har vi slebet og givet en gang olie. De er bare så fine! 🙂

Sommerhus fanø terrasse - www.vangelyst.dk

I løbet af marts måned har også vi fået skiftet vinduer og sat en dør i gavlen. Det er bare så dejligt – nu er alle vinduer og døre skiftet hele vejen rundt – men det har også taget sin tid, jeg tror efterhånden vinduerne har stået hjemme i stalden næsten 3 år – så det var vist også på tide! Nu mangler vi lige at få malet og havde egentlig regnet med at kunne gøre det her i Påsken, men vejret har jo ikke ligefrem været det bedste i dag, så det må vente.

Sommerhus fanø bænk solnedgang - www.vangelyst.dk

Vi havde også taget en bænk med hjemmefra – en god tung og solid en som ikke lige blæser væk. Det er også nødvendigt for den skal nemlig stå oppe på toppen af en lille klit på vores grund, hvor man kan sidde og nyde solnedgangen. Vi tog dog hjem inden solen gik ned – så det glæder jeg mig til at gøre næste gang vi kommer over.

Vinterferiedage på Fanø

Fanø natur strand - www.vangelyst.dk

Vi er lige kommet hjem efter et par dage på Fanø – hvor har jeg dog savnet duften af frisk hav og vestenvinden, der bider i ansigtet.

Vi har faktisk ikke været der ovre siden slutningen af august! Det er jo næsten et halvt år siden…..

Fanø natur vinterferie - www.vangelyst.dk

Her er lidt billeder fra en lang gåtur Alma og jeg var ude på.

Fanø Sorel støvler inderstøvle - www.vangelyst.dk

Og mine nyindkøbte Sorel støvler fra genbrug – jeg var bare så heldig at der lige stod et par i str. 39 som stort set ikke har været brugt og ventede på mig 🙂

Fanø gåtur og stier - www.vangelyst.dk

Når man gå ud i naturen på Fanø føles det næsten som om den er uendelig – en sti som fører ud i klitterne og ikke ender…. Det er noget af det jeg elsker – bare forsvinde ud i ingenting til et sted hvor alt er enkelt og simpelt – og som alligevel bare er lige i nærheden…

Fanø natur lyng - www.vangelyst.dk

Fanø natur klitter - www.vangelyst.dk

Fanø natur Alma - www.vangelyst.dk

Jeg regner faktisk allerede med at vi tager til Fanø igen næste weekend. Vi er ved at skifte nogle vinduer og døre (eller Ulrik er 🙂 ) og jeg skal have malet lidt og så skal jeg se om jeg kan finde en eller to brugte lænestole inden weekenden – så jeg skal lige nå gennem et par genbrugsbutikker og dba i løbet at næste uge, for at se om jeg kan være heldig at finde noget.

Endnu en ny terrasse…

Ny terrasse sommerhus - www.vangelyst.dk

Det er ikke kun hjemme vi har fået lavet en ny terrasse – i sommerhuset er der også blevet lavet en da vi havde ferie i sidste uge.

Vi har længe drømt om at få terrasse på bagsiden af sommerhuset, hvor der er morgensol og den lækreste udsigt over vores grund, som er lang og smal med skøn urørt natur.

Ny terrasse sommerhus - www.vangelyst.dk

Karl var til stor hjælp og arbejdede næsten lige så hårdt som Ulrik.

ny terrasse sommerhus - www.vangelyst.dk

Ny terrasse sommerhus opstart - www.vangelyst.dk

Magnus har en drøm om at blive arkitekt – og han går mere op i planlægning og hvordan slutresultatet bliver.

Ny terrasse sommerhus - www.vangelyst.dk

Vi har også nye vinduer og en dør som skal sættes i – det glæder jeg mig rigtig meget til.

ny terrasse sommerhus - www.vangelyst.dk

Her forestiller jeg mig der skal være en lille læ-mur, som kan tage lidt af blæsten fra vest – men jeg har ikke helt fået over talt Ulrik endnu 🙂

Ny terrasse sommerhus færdig - www.vangelyst.dk

Jeg fik selvfølgelig ikke taget billeder af det færdige resultat – men her er udsigten – skønt ikke?

God mad, loppefund og dejligt besøg på Fanø

Fanø nord - www.vangelyst.dk

Selvom vi elsker bare at være vores egen lille familie i sommerhuset – og bruge tiden på at cykle, bade, hygge og spille kort sammen – nyder vi også at have besøg af venner og familie.

I torsdags havde vi dejligt besøg af min moster, mor og hendes mand – børnene havde glædet sig og det var rigtig hyggeligt.

Kræmmerboden Fanø - www.vangelyst.dk

Vi startede med at gå en tur i Nordby, hvor vi handlede lidt ved slagteren og bageren til aftensmaden. Der blev også tid til et lille besøg ved Kræmmerhuset – som er et fint lille sted med loppefund og genbrug, der er åbent når skiltet er ude. Se deres facebook side HER.

Kræmmerboden genbrug - www.vangelyst.dk

Selv Ulrik kiggede efter gamle ting og sager – og fandt endda nogle skønne fliser med husnummer til sommerhuset. Det havde jeg ikke regnet med efter jeg tidligere på ugen nær havde taget livet af ham med et af mine loppefund – hi, hi.

Nordby stilleben Fanø - www.vangelyst.dk

De små gader i Nordby er så hyggelige – og det bliver ekstra fint, når folk laver romantiske stilleben udenfor.

Fajancen cafe Sønderho Fanø - www.vangelyst.dk

Efter en gåtur i Nordby tog vi videre til Sønderho for at spise frokost. Vi fandt en plads på Antik & Café Fajancen, som er et rigtig hyggeligt sted – med fine gamle møbler og loppefund, man kan købe… Lige noget for mig 🙂

Fajancen cafe roser - www.vangelyst.dk

Fajancen cafe Sønderho - www.vangelyst.dk

Karl hygger sig mellem mormor og “moster”.

Fajancen cafe burger - www.vangelyst.dk

Fajancen cafe fanø laks salat - www.vangelyst.dk

Lækker salat med røget Fanø laks – uhmmm!

Mens vi sad og spiste frokost tikkede en SMS ind fra nogle af vores naboer – der også var på Fanø og ville høre om vi ikke gav eftermiddagskaffe. Selvfølgelig gjorde vi det – og inden vi så os om, var det lille hus fyldt med endnu flere dejlige mennesker, snak og hygge.

Fanø klitter gåtur - www.vangelyst.dk

Efter en lækker frokost og senere kaffe og kage til eftermiddagskaffen trængte alle til en gåtur og lidt frisk luft inden aftensmaden… Det er vist godt jeg snart skal i gang med at træne igen – og det bliver hårdt… jeg starter nemlig på et 90 dages træningsforløb i næste weekend – men ihh – hvor jeg glæder mig!

ENGLISH: Some days ago we had lovely visit at the sommer house of our family. We had such a nice day. Press translate in the top menu to read the text in English.

[jr_instagram id=”3″]