Årets adventskrans

adventskrans inspiration - www.vangelyst.dk

Alma og jeg lavede adventskrans og juledekoration til kalenderlys sidste weekend. Hele ugen har det stået ude på kontoret hvor det er køligt – og Alma har næsten ikke kunnet vente med at få det ind i stuen.

adventskrans diy - www.vangelyst.dk

Jeg har lavet adventskransen i et meget naturligt look med fyrretræ, blød enebær, husløg, eucalyptus grene og tørrede græs-frøstande.

eaucalyptus adventskrans - www.vangelyst.dk

Græsset har jeg bare taget ude i mine krukker… og i haven fandt jeg også alt det grønne undtagen eucalyptusgrene og husløg, som jeg har købt.

Moderne adventskrans ideer - www.vangelyst.dk

Adventskrans med eaucalyptus - www.vangelyst.dk

Naturlig adventskrans - www.vangelyst.dk

For at stykke tid siden fandt jeg denne fine elefantfod i flet – egentlig vidste jeg ikke lige hvad den skulle bruges til – men nu ved jeg er var en mening med, at jeg måtte have den med hjem. Den passer nemlig perfekt som opsats til adventskransen 🙂

Håber også I har haft en dejlig første søndag i advent.

ENGLISH: Last week I made this wrest for advent with candles. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Eventyrlige juletræer

DIY eventyr juletræ

Et af de mest populære indlæg her på bloggen er mit indlæg om DIY eventyr juletræer som snart har 5 år på bagen – men nogen ting går bare aldrig af mode!!

Jeg overvejer om jeg ikke skal lave et par små juletræer igen til jul… Jeg har desværre ikke nogle pileflet stammer mere, så det må blive på et par tykke grene som stammer i stedet, men det kan man også sagtens!

Juletræerne er meget lette at lave – hop over på indlægget og se hvor enkelt det er – TRYK her: Eventyrlige Juletræer

I år skal pigerne på kontoret samles i starten af november til julehygge, hvor vi skal lave dekorationer sammen ved Blomsterbutikken Gamst1903 i Kolding. Det er en fantastisk butik og blomsterværksted, hvor man kan få lækre buketter og virkelig flot binderi – så jeg glæder mig til en dag med masser af inspiration og hygge med søde kollegaer.

ENGLISH: 5 years ago I made some fairytale christmas trees – one of my most popular posts on the blog. You can see more here: DIY fairytale Christmas trees ?

Årets julebord 2016 – en lyserød udgave

Jul borddekoration 2016 - www.vangelyst.dk

Årets julebord blev en lyserød udgave – det havde jeg altså ikke lige set komme! Lyserød er helt ikke det jeg forbinder med jul, men jeg synes nu det blev ret godt alligevel. Faktisk er det Claus Dalbys skyld – ja, han får altså skyld for meget her hjemme lige så snart det har noget med blomster og have at gøre 🙂 Årsagen er, at jeg blev lidt forelsket i nogle lyserøde julerstjerner, som jeg han har lagt navn til – og de kom til at bestemme farvenuancen.

Årets julebord borddekoration - www.vangelyst.dk

Det er efterhånden blevet en tradition at jeg pynter julebordet lidt ekstra juleaften. I år var ingen undtagelse… Egentlig havde jeg planer om at det skulle være hvidt – men det endte som sagt i en lidt anden retning.

Borddækning juleaften - www.vangelyst.dk

Nogle gange er det som om der er en idé der bare skal ud af mit hoved – og i år var det altså en blomsterdekoration… Selvom jeg egentlig ikke havde ret meget tid og det ville have været meget nemmere at pynte bordet mere enkelt, var jeg nødt til at tage ud for at finde blomster og andet materiale fredag efter arbejde og så hjem og lave dekorationen sidst på eftermiddagen.

Jeg havde allerede besluttet, at det skulle være noget med eukalyptus, husløg og gran eller fyrregrene – resten er noget der er opstået efterhånden som jeg er kommet i gang.

Borddekoration granatæble jul - www.vangelyst.dk

Her er dekorationen set oppefra med et stort granatæble i midten. Den er bygget op på en glasopsats med oasis og herpå fyrregrene og buskbom fra haven, eaucalyptusgrene, tranebær, husløg, roser, kogler, tørret lotusblomster, julekugler med lys og så de lyserøde julestjerner.

Eucalyptus gren dekoration - www.vangelyst.dk

På hver tallerken en lille eucalyptus- og fyrretræsgren bundet med at stykke pink bånd som faktisk er gavebånd fra Matas (genbrug fra en fødselsdagsgave). Så der er små Matas logoer på båndet – men det tror jeg ikke der var nogen der lagde mærke til 🙂

Bronze bestik med træ - www.vangelyst.dk

Bestikket er også genbrug – fundet for en del år siden i en lokal genbrugsbutik. Det er lavet af bronze med skaft af rosentræ. Det er lidt sart og kan selvfølgelig ikke komme i opvaskemaskinen, men det er meget smukt synes jeg.

Årets lyserøde julebord - www.vangelyst.dk

Claus Dalby lyserød julestjerne - www.vangelyst.dk

Vi havde i øvrigt en skøn juleaften med familien. Håber også jeres jul har været god.

ENGLISH: Here is my Christmas table for Christmas Eve. This year in a pink version. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Udendørs juledekorationer

Dekorering af jernseng - www.vangelyst.dk

Sørme om der ikke også er blevet pyntet lidt op til jul udenfor…!

Stjernen over Vangelyst kunne desværre ikke mere – men til gengæld er der kommet en del mere lys op andre steder i form af lyskæder hele vejen rundt langs taget på havehuset samt på stuehuset ved fordøren.

Udendørs juledekoration naturmaterialer - www.vangelyst.dk

Den gamle jernseng som jeg købte i sommerser blevet frisket op med granatæbler, rødløg og hyacinter mens nogle af de små pyntegræskar har fået lov til at blive.

Udendørs juledekoration 2016 - www.vangelyst.dk

Masser af lys – det giver stemning og er så hyggeligt 🙂

Juledekoration med løg og granatæble - www.vangelyst.dk

Et kig ned i sengen.

Udendørs dekoration gamle lanterner - www.vangelyst.dk

Gamle lanterner.

Juledekoration med grøntsager - www.vangelyst.dk

Jeg fik også lavet et par andre dekorationer og opstillinger – her er en af dem. Det er let og enkelt når man først lige er i gang og har lidt forskellige grøntsager, et par hyacinter eller pletter i luften. Jeg synes det er skønt at bruge grøntsager og fordelen er også, at de kan holde sig længe udenfor og man kan jo få mange af dem i fine grønne og røde nuancer som passer godt til jul.

Juledekoration gammel jernseng - www.vangelyst.dk

Jeg er rigtig glad for jernsengen, som er et lille loppefund fra Fanø – jeg fandt den i sommers til bare 50 kr. Se hvordan den var pyntet i efterårsstemning med græskar HER. Nu kan julen bare komme an – vi har godt nok ikke fået købt ret mange julegaver endnu – men mon ikke vi når det i sidste øjeblik som sædvanlig 🙂

Årets første juledekoration

Juledekoration af naturlige materialer - www.vangelyst.dk

Så er det vist tid til noget lidt mindre alvorligt – nemlig årets første juledekoration… Det er nok lidt sent heg er kommet i gang – men bedre sent end aldrig 🙂

I går havde jeg nemlig fri fra arbejde for at få ryddet op og gjort rent til i dag, hvor vi har haft vores årlige juletradition – nemlig juletræshentning (se indlæg fra forrige år HER og HER) og bagefter hygge hjemme hos os med hjemmelavet oksekødssuppe, oldemors æbleskiver og pakkespil.

Juledekoration af naturlige materialer - www.vangelyst.dk

Noget af dagen blev også brugt på at få lavet et par juledekorationer… jeg har haft alt det jeg skulle bruge liggende klar længe – og det tager jo egentlig ikke lang tid at få det lavet, men der har bare været så meget andet, så det hele tiden er blevet udskudt. Alma var ved at miste tålmodigheden og havde næsten tabt troen på at vi overhovedet ville få en juledekoration i år…

Juledekoration af naturlige materialer, genbrug - www.vangelyst.dk

Det blev til denne dekoration i en gammel sukkerkrukke, som jeg også har brugt tidligere år – se hvordan den så ud forrige år HER. Stilen er enkel og let – med naturmaterialer og genbrug lige som jeg kan li’ det. 

Juledekoration i gammel sukkerkrukke - www.vangelyst.dk

I dag har vi som sagt hentet juletræ og hygget hele dagen med familien – så skønt. I morgen skal vi til Juleløbet Skamling – Et anderledes juleeventyr. Ulrik og Magnus skal løbe 10 km og jeg skal løbe 6 km sammen med Alma og Karl. Ved ikke helt hvad jeg har rodet mig ud i… Er bange for at de alle sammen stikker af fra mig! Det er et trail-løb med meget kuperet terræn, så er sikker på det bliver pænt hårdt. Wish me luck!

ENGLISH: This years first homemade Christmas decoration. Press “translate” in the top menu to read the text in Enlish.

Inspiration til adventskransen 

Adventsdekoration på zinkfad - www.vangelyst.dk

Der er sikkert mange, som er begyndt at tænke på, hvordan årets adventskrans skal se ud.

adventskrans med mos og birkegrene - www.vangelyst.dk

adventskrans ideer gammel vægt

Jeg elsker selv at samle inspiration og bruge lidt fra forskellige udgaver og derefter lave min egen ud fra det.

Adventskrans patentflasker - www.vangelyst.dk

DIY adventskrans med lys og mos

Jeg har derfor samlet de sidste par års adventskranse jeg har lavet – måske kan du bruge det som inspiration eller få en god ide til hvordan din adventskrans skal se ud i år 🙂

1. Adventsdekoration i zinkfad
2. Adventskrans med birkegrene
3. Adventsdekoration på en gammel vægt
4. Adventskrans i gamle patentflasker
5. Adventskrans på fad