Glædelig 3. søndag i advent – inspiration til endnu en adventskrans

adventskrans-patentflasker-no-1

Hold nu op – tiden flyver af sted! igen…

Det er allerede 3. søndag i advent – og dermed er der altså kun lidt over en uge til jul!

Det der med julegaver er vi som sædvanlig slet ikke færdige med – men vi når det nok…

Adventskrans patentflasker - www.vangelyst.dk

Her er inspiration til en enkel adventskrans lavet af gamle patentflasker med manillamærker med stempler på, som hænger i en kvast – sat på er marmor ostefad. Ja – jeg ved godt de fleste sikkert har lavet deres adventskrans – men så kan ideen måske bruges til næste år.

Som du sikkert kan regne ud er flaskerne og fadet købt på genbrug – manillamærker og stempler kan man få i de fleste hobbyforretninger. Kvasterne har jeg lavet af en tynd vokset bomuldssnor, men andet snor eller garn kan også sagtens bruges.

Adventskrans patentflasker - www.vangelyst.dk

Lysene er endda også genbrugs-lys! Det er Kirkens Korshær, der laver dem – du kan læse mere om det HER. Jeg synes både de hånddyppede lys er utrolig fine – og så er tanken om, at de er lavet af indsamlede stumper og genbrugt til nye lys rigtig dejlig. Lysene kan købes i mange forskellige farver i alle Kirkens Korshærs genbrugsbutikker.

Related Post

Skriv et svar