Årets juletræ 2018

Rolles Mølle

Vi har efterhånden hentet vores juletræ ved Rolles Mølle i Lunderskov ved Kolding i en del år. Det er et virkelig hyggeligt sted – med en stor granplantage og mange fine juletræer.

Skudt hare på jagt - www.vangelyst.dk

Fæld selv juletræ - www.vangelyst.dk

I fredags var vi af sted sammen med min bror og hans børn og min mor og moster. Det var et skrækkeligt vejr med regn og blæst – så vi var ret hurtige til at finde et par flotte træer. Her er det min niece Martine der stolt viser deres flotte juletræ frem.

Familietradition med fæld-selv juletræ

Ikke længe efter fandt vi også et fint juletræ – Ulrik fik æren af at ligge på den våde jord og save mens vi andre (lettere sammenbidte) så til at alt gik rigtigt for sig 🙂

Juletradition - www.vangelyst.dk

Karl stod for at få kørt juletræet sikkert tilbage til gården. Her er der i øvrigt altid julemarked i de gamle staldbygninger i weekenderne op til jul, men da vi i år var der en fredag måtte vi nøjes med juletræet, en kop varm kaffe og lidt tørvejr indendøre ville ellers ikke have været af vejen…

Juletraet hentes - www.vangelyst.dk

Naturen ved Rolles Mølle - www.vangelyst.dk

Selvom det var kold og regnen silede ned – er naturen nu smuk alligevel. Lige bag det flotte stuehus på Rolles Mølle løber Drabæks Mølleå, som fortsætter ned langs avlsbygningerne. Smukt og idyllisk selv på en regnvejrsdag i december.

Fæld-selv juletræ Kolding

Jeg håber vores familietradition vil fortsætte mange år endnu, det er nu hyggeligt selv at gå ud og fælde sit juletræ (også i regnvejr) og vare sammen med familien. Bagefter var der traditionen tro hjemmelavet oksekødssuppe, det var lige hvad vi havde brug for…

ENGLISH: A couple of days ago we went out to find our Christmas tree. It was a rainy and cold day – so it did not take us long to find a tree, but still it’s a good Christmas tradition that brings together the family and I appreciate a lot. Press “translate” in the top menu to read more.

Årets juletræ 2017 – en fast juletradition

Fæld-selv juletræ Kolding - www.vangelyst.dk

Vi fælder altid vores eget juletræ – det er blevet en fast tradition. Det skal nøje udvælges og alle skal være enige om at det er det helt rigtige træ inden det fældes 🙂

De sidste par år har vi været på Rolles Mølle lidt uden for Lunderskov ved Kolding. Her er en god plantage med grantræer, hvor der er mange træer at vælge mellem. De har også altid et lille hyggeligt julemarked, hvor man kan købe alt lige fra fint julepynt, hjemmelavede spegepølser, strikkede klude til hånddryppede lys.

Vi er altid af sted sammen med min familie – søster, bror, børnenes fætre og kusiner, min mor, moster og olde – kort sagt: så mange som muligt! Når træet er fundet tager vi hjem til os og spiser gammeldags hjemmelavet oksekødssuppe – mums!

Her kommer lidt billeder fra vores dag.

Fæld selv juletræ Lunderskov - www.vangelyst.dk

Grantræer juletræ - www.vangelyst.dk

Heldigvis var det ikke alle juletræer der så ud som disse.

Juletradition juletræ - www.vangelyst.dk

Der er også god tid til at snakke og grine.

Fæld selv juletræ Lunderskov - www.vangelyst.dk

Fæld selv juletræer - www.vangelyst.dk

Et perfekt juletræ er fundet.

Årets juletræ 2017 - www.vangelyst.dk

Rune og Bjørk - www.vangelyst.dk

Vores dejlige Bjørk – min søsters og Runes datter. Det var så skønt at de var med ude og hente juletræ.

Fæld selv juletræ Rolles Mølle - www.vangelyst.dk

Juletradition grantræ - www.vangelyst.dk

Rolles Mølle Lunderskov - www.vangelyst.dk

Der er en rigtig hyggelig stemning på Rolles Mølle – vi manglede kun lige lidt sne.

Julejagt på Rolles Mølle - www.vangelyst.dk

Juletræ Rolles Mølle - www.vangelyst.dk

Vil man ikke selv ud og fælde et juletræ kan der også købes et i gården 🙂

ENGLISH: We always go and find our own tree for Christmas. Press “translate” in the top menu and read the text in English.

Årets juletræ 2016

Rolles Mølle Juletræ 2016 - www.vangelyst.dk

Som tiden dog flyver af sted… det er allerede en uge siden vi hentede juletræ sammen med familien – og nu er der sørme også kun en uge til juleaften!

Magnus og Karl - www.vangelyst.dk

Julestemning på gården - www.vangelyst.dk

I år var min søster og hendes kæreste med – hun har ofte været ude at rejse eller også har hun været på arbejde – men i år lykkedes det at få det til at passe med en weekend hvor de var hjemme fra København, hvor de bor.

Rævejagt 2016 - www.vangelyst.dk

Resultatet af dagens jagt på gården – måske lidt voldsomt vil nogen mene, men jeg synes nu det er helt fint og har ikke noget imod at man hænger de skudte dyr op. Vores børn er jo vant til lidt af hvert her ude på landet, hvor der også er jagt og Alma har selv hugget hovedet af høns når vi har slagtet – så de synes det er helt normalt.

Fæld selv juletræ 2016 - www.vangelyst.dk

Selvom der var masser af fine juletræer nede på gårdspladsen skal vi altså selv ud og udvælge vores helt eget juletræ. Sådan har min bror og deres familie det også.

Magnus vælger juletræ - www.vangelyst.dk

Magnus måler om det kan være i stuen – med lavt til loftet og synlige bjælker kan det nemlig ikke være alt for højt.

På jagt efter juletræ - www.vangelyst.dk

Det er næsten ikke til at vælge… og der går altid meget tid med at finde det helt rigtige træ. Alma og Ellen blev efter et stykke tid enige om at dette var årets juletræ.

Alma fælder juletræ - www.vangelyst.dk

Alma fil lov til at stå for fældning.

Alma fælder juletræ - www.vangelyst.dk

Og hun savede helt selv… det gave røde kinder 🙂

familien henter juletræ - www.vangelysyt.dk

Årets juletræ 2016 - www.vangelyst.dk

Her er det så – årets juletræ. Karl fik æren af at transportere det ned gennem plantagen selvom han nærmest ikke kunne se noget. Han går faktisk lige bag ved med trillebøren.

Tradition juletræ - www.vangelysyt.dk

I aften er træet blevet pyntet og står nu flot og glimter i stuen med de mange blanke glaskugler, papirengle, flag og  andet flot julepynt. Den sidste uge inden jul skal jeg arbejde – men jeg mangler stadig et par julegaver – der skal hadles til jul og gøres lidt rent inden der kommer gæster juleaften – så der bliver nok at se til.

Juletradition – vores juletræ

Rolles Mølle julemarked - www.vangelyst.dk

I dag har vi hentet juletræ – en fast juletradition. Men i år har det dog været lidt anderledes på flere måder.

Vores faste fæld-selv-juletræsplantage gennem mange år er nemlig lukket… Det betød at vi i år var nødt til at finde et nyt sted at fælde vores juletræ. Heldigvis fandt jeg et dejligt sted i nærheden af hvor vi bor. Stedet hedder Rolles Mølle og der var masser fine juletræer og et hyggeligt lille julemarked i en af længerne til den flotte gård.

I år manglede vi også flere tætte familiemedlemmer… Min søster der bor i København, kunne desværre ikke komme – men hun kommer heldigvis til Jylland i julen. Min bror kunne heller ikke være med, da han arbejder på en olieplatform og først kommer hjem d. 23. december. Min fætter, som bor i Belgien, plejer også at være med, men han kommer først til Danmark i morgen…

Farmor på Rolles Mølle - www.vangelyst.dk

Til gengæld fik jeg overtalt min elskede og skønne farmor på 88 år til at tage med! Hun havde ellers sagt nej – men efter jeg havde “plaget” hende længe nok over telefonen ombestemte hun sig. Det var super dejligt – for hun er nemlig en rigtig frisk dame, der altid har en skarp kommentar klar og en herlig humor. Desuden nød børnene at have deres oldemor med – der er noget særligt ved min farmor. Hun er både skrap og kærlig siger tingene direkte og tager ofte gas på både børn og voksne. Som man måske kan fornemme har jeg et tæt forhold til hende.

Her er resten af dagen i billeder.

Rolles Mølle Juletræer - www.vangelyst.dk

Juletræ fæld-selv Kolding 2015 - www.vangelyst.dk

Alma og Max finder juletræ 2015 - www.vangelyst.dk

Alma på jagt efter juletræ - www.vangelyst.dk

Juletræ Rolles Mølle Lunderskov - www.vangelyst.dk

Juletræ hentes 2015 - www.vangelyst.dk

Juletradition - www.vangelyst.dk

Allma og Martine på Rolles Mølle - www.vangelyst.dk

Rolles Mølle jagt fasaner - www.vangelyst.dk

Rigtig god weekend!