Årets juletræ 2018

Rolles Mølle

Vi har efterhånden hentet vores juletræ ved Rolles Mølle i Lunderskov ved Kolding i en del år. Det er et virkelig hyggeligt sted – med en stor granplantage og mange fine juletræer.

Skudt hare på jagt - www.vangelyst.dk

Fæld selv juletræ - www.vangelyst.dk

I fredags var vi af sted sammen med min bror og hans børn og min mor og moster. Det var et skrækkeligt vejr med regn og blæst – så vi var ret hurtige til at finde et par flotte træer. Her er det min niece Martine der stolt viser deres flotte juletræ frem.

Familietradition med fæld-selv juletræ

Ikke længe efter fandt vi også et fint juletræ – Ulrik fik æren af at ligge på den våde jord og save mens vi andre (lettere sammenbidte) så til at alt gik rigtigt for sig 🙂

Juletradition - www.vangelyst.dk

Karl stod for at få kørt juletræet sikkert tilbage til gården. Her er der i øvrigt altid julemarked i de gamle staldbygninger i weekenderne op til jul, men da vi i år var der en fredag måtte vi nøjes med juletræet, en kop varm kaffe og lidt tørvejr indendøre ville ellers ikke have været af vejen…

Juletraet hentes - www.vangelyst.dk

Naturen ved Rolles Mølle - www.vangelyst.dk

Selvom det var kold og regnen silede ned – er naturen nu smuk alligevel. Lige bag det flotte stuehus på Rolles Mølle løber Drabæks Mølleå, som fortsætter ned langs avlsbygningerne. Smukt og idyllisk selv på en regnvejrsdag i december.

Fæld-selv juletræ Kolding

Jeg håber vores familietradition vil fortsætte mange år endnu, det er nu hyggeligt selv at gå ud og fælde sit juletræ (også i regnvejr) og vare sammen med familien. Bagefter var der traditionen tro hjemmelavet oksekødssuppe, det var lige hvad vi havde brug for…

ENGLISH: A couple of days ago we went out to find our Christmas tree. It was a rainy and cold day – so it did not take us long to find a tree, but still it’s a good Christmas tradition that brings together the family and I appreciate a lot. Press “translate” in the top menu to read more.

2 tanker om "Årets juletræ 2018"

  1. Hvor ser det fint og hyggeligt ud og det på trods af vejret. Det billede hvor Karl køre juletræet ind gennem porten er noget af det mest julede jeg har set længe og det selvom der ingen sne er. Du er virkelig god til at fange stemninger og se motiver!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.