Lækre hindbærsnitter

Opskrift på lækre hindbærsnitter - www.vangelyst.dk

Her er opskriften på Mette Blomsterbergs hindbærsnitter – men bagt på en (synes jeg) lidt hurtigere måde… når man har travlt.

Det havde jeg nemlig i dag, hvor vi skulle indvie havehuset til kaffe sammen med nogle gode naboer. Da jeg skulle til at bage boller og hindbærsnitter gik det nemlig op for mig at jeg ikke havde mere flormelis – argh!!

Med lidt forsinkelse nåede jeg heldigvis at få lavet dejen og få den i fryseren inden gæsterne kom.

Opskrift på Mette Blomsterbergs hindbærsnitter - www.vangelyst.dk

På billedet ser I de flotteste roser, som jeg fik af nogle af naboerne! 

Opskrift på Mette Blomsterbergs hindbærsnitter:

Dej:
korn af en halv til en hel vaniljestang
70 g flormelis
150 g stuetempereret smør eller bagemargarine
200 g hvedemel
25 g mandelmel
1 tsk bagepulver
1 knsp. fint salt
1/2 dl vand

Sådan gør du:
Flæk en vaniljestang på langs og skrab vaniljekornene af den ene halvdel. Kornene skal mases sammen med lidt flormelis så kornene skilles ad.

Herefter blandes det hele sammen i en skål – og det stilles på køl (i fryseren hvis det skal gå hurtigt).

Når dejen er afkølet deles den i to – og den ene del rulles den ud på en bageplade med bagepapir og godt med mel i en tykkelse af ca. 2-3 mm. Herefter smøres hindbærmarmelade på (jeg lavede også en portion med brombærmarmelade). Den anden halvdel af dejen rulles ud og lægges over bunden med marmelade. Kanten trykkes let sammen så marmeladen ikke flyder ud. Det hele bages i ovnen ved ca. 200 grader til pladen er sprød og gylden på toppen.

Lad den afkøle og smør glasur over og lad det størkne – til sidst skæres pladen i baner der er ca. 3 cm brede, som igen skæres over på tværs til små ruderformede stykker.

Dejlige hindbærsnitter - www.vangelyst.dk

Så er der lækre hindbærsnitter!

I kan selv tjekke videoen med Mette Blomsterbergs opskrift på hindbærsnitter og finde ud af hvordan hun bager dem.

Mette Blomsterberg’s kransekage

Mette blomsterberg kransekage bund

Ja – jeg ved godt at Nytåret er overstået og at mange kick-starter året med motion og sundere livsstil… og at det slet ikke har noget med paleo/stenalderkost at gøre – men jeg synes lige I skulle se min “fine” kransekage, som jeg lavede til nytår og også fortalte om her.

Desuden bliver det jo nytår igen – og måske skal du holde barnedåb eller fødselsdag i løbet af året.

Opskriften kan selvfølgelig findes mange steder på nettet – men når du nu alligevel er her, får du lige opskriften på Mette Blomsterberg’s kransekage:

Mette blomsterberg kransekage ringe

Ingredienser:

800 g ren rå marcipan (jeg brugte Anthon Berg)
240 g flormelis
65 g past. æggehvider

Ovenstående passer til en kransekage med 15 ringe (som på billedet nedenunder) – hvis du følger Mette Blomsterbergs fremgangsmåde, som du kan se her – du kan også se udsendelsen “Det søde liv” hvor Mette Blomsterberg viser hvordan ringene laves.

Mette blomsterberg kransekage top

Jeg har aldrig lavet kransekage før – og der var super nemt. Altså – lige ind til der skulle glasur på!! Argh… Hold nu op, hvor er jeg dårlig til det – og jo mere irriteret jeg blev over det – jo mere grimt og sjusket blev glasuren…

Om ikke andet så det da ret autentisk og hjemmelavet ud! Ha – ha… Og ellers må jeg jo i gang med at øve mig 🙂

ENGLISH: Here is the recipe for the cake I made for New Years Eve – a traditional Danish marcipan cake. Very easy except for the glaze – OMG that was killing me! Fortunately it tasted it really well 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst