Første juledag og tanker om motion & sundhed

Udendørs juledekoration med lanterne - www.vangelyst.dk

I dag har vi bare slappet af – hønsene er blevet forkælet, hestene har fået nyt hø og Ulrik har hjulpet drengene med at samle møbler, som de har fået i julegave.

Vi har haft besøg af min lille søster – spillet UNO med børnene, drukket the og snakket om stort og småt.

Vi blev også enige om at vi begge skal trænger til at komme i form igen!

Udendørs juledekoration med kål og granatæble - www.vangelyst.dk

Jeg har nemlig ikke dyrket motion det sidste halve års tid og det kan efterhånden ses både på vægten og mærkes på tøjet…. Jeg har overvejet at melde mig på et 90 dages forløb i Fitness Classic, da jeg ved jeg bare skal have et spark bagi, så jeg kan komme i gang – meeen 4.500 kr. er også en slags penge (selvom de helt sikkert vil være godt givet ud)…

Min søster er blevet opereret i skulderen og har ikke kunnet dyrke motion de sidste mange måneder – hun er stadig flot slank, men føler sig slap og det er som om kroppen ændrer facon…

Jeg ved ikke helt hvad vi finder på – men vi er enige om at noget skal der ske og jeg er sikker på vi kan bruge hinanden til at komme i gang og til at holde motivationen oppe.

Dekoration med grønstager og lys - www.vangelyst.dk

I morgen står den på julefrokost hos min tante og onkel sammen med en del familiemeldemmer, som vi ikke ser så ofte – så det glæder jeg mig rigtig meget til.