Husløg i en gammel zinkspand

husløg i zinkspand

I flere år har jeg haft en husløg stående i en gammel zinkspand – og de bliver næsten flottere og flottere for hvert år der går!

Jeg gør egentlig ikke noget ved dem ud over at de får lidt vand ind imellem når jeg alligevel vander de andre krukker – og ellers står de bare ude året rundt.

husløg i gammel zinkspand

Zinkspanden har jeg engang fået af en sød veninde som overtog et hus, hvor der havde boet en gammel fisker – spanden har sikkert været brugt til garn og fisk og derfor er der huller i den så vandet kunne løbe fra.

Måske er det også årsagen til at husløgene trives så fint, fordi vandet kan rende af igen – det er i hvert fald noget nær det nemmeste, så jeg kan kun anbefale at du planter nogle husløg i en spand eller krukke…

En anden god ting er at man altid har friske husløg lige ved hånden til juledekoration og adventskrans 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst