Postkort fra Fanø

Fanø Nordby huse - www.vangelyst.dk

En aftentur i Nordby efter vi havde været ude at spise.

Det er virkelig den hyggeligste by jeg kender – og jeg elsker at gå rundt i de små sidegader og se på de fine huse med flotte gamle døre, skæve vinduer og vilde, romantiske haver.

Sidste sommer var vi med på en guidet byvandring i Nordby – og det var rigtig spændende og en god måde at opleve den del af byen, man normalt ikke lige får at se.

Hvis vejret ikke er alt for dårligt i morgen påtænker jeg at gøre det samme i Sønderho, hvor der er en tur rundt i byen sidst på formiddagen.

Alle ture og begivenheder på Fanø kan findes på Visit Fanø HER og man kan også besøge turistkontoret der ligger midt i Nordby.