Jeg elsker denne årstid hvor man rent faktisk kan nå at se solen stå op. Mærke jorden vågne indhyldet i dis og tåge.
Sådanne morgener kan man med ret stor sandsynlighed se mig ude på marken i natbluse, bare ben og træsko – ømt syn! (glad for vi bor så langt ude på landet).
Jeg kan snildt bruge en hel time for mig selv med mit kamera – nyde stilheden uden nogen forstyrrer mig, bortset far et par nysgerrige heste.
Det er skønt at indfange disse næsten magiske øjeblikke, mærke stilheden og samle energi til en ny dag.