Grøn morgenmad

Når jeg bare har brug for en let og sund morgenmad bliver det ofte en grøn smoothie. Det ser måske ikke ud af meget – men det mætter og holder mig frisk ind til middag.

Den kan hurtig laves om morgenen og tages med på arbejde.

Man kan selv justere indholdet – men jeg plejer som regel at kombinere frug og grøntsager. Et godt tip er at bruge æggehvider i smoothies – det tilfører proteiner og giver mæthed samtidig med at det giver en mere luftig masse – og det smager ikke af noget.

Her har jeg brugt følgende:

1/2 banan

1/2 avokado

1/2 pære

1 skål spinat

2 skiver ingefær

Lidt hampfrø (eller andre frø/kerner)

1 sjat æggehvider

1-2 dl mandelmælk

Det er dejligt når man er kommet ind i en god rytme med sund morgenmad og salat til frokost.

For mig er det værste tidspunkt bare når jeg kommer hjem fra arbejde – der kan jeg virkelig gå helt amok i søde sager, hvis det ikke er gemt godt væk. Jeg går ikke i slik og kager – men dadler og rosiner toppet med en håndfuld nødder…så der skal jeg lige fokusere og sørge for at have nogle grøntsager og et æg eller lignende klar. En smoothie er også et fint mellemmåltid om eftermiddagen.

Nu er der ca. 3 uger tilbage af 90Days forløbet i Fitness Classic – jeg har ikke helt nået mit mål men synes det er gået utrolig hurtigt – og det har virkelig hjulpet mig til at komme tilbage på sporet med træning og sund kost 🙂

Chiagrød med mandelmælk

Opskrift på chiagrød med mandelmælk - www.vangelyst.dk

Chiagrød med mandelmælk er blevet en af mine favoritter til morgenmad. Det er dejlig nemt at lave og let at have med på arbejde.

Jeg skifter som regel mellem Skyr og chiagrød med lidt frisk frugt og mandler eller hasselnødder.

Opskrift på hjemmelavet chiagrød - www.vangelyst.dk

Lige nu er det sæson for friske figener og det udnytter jeg både til salat, morgenmad og mellemmåltider. Jeg elsker også deres smukke mørklilla farve 🙂

Chiagrød med skyr - www.vangelyst.dk

Det er meget let at lave chiagrød… næsten fornemt til at kalde det en opskrift!

Til min portion morgenmad bruger jeg følgende:

2 dl. mandelmælk

2 spsk. chiafrø

Jeg bruger et syltetøjsglas med låg hvor de to ingredienser lige røres sammen og så skal det stå i køleskabet natten over. Næste morgen tager jeg glasset med på arbejde og lægger lidt frisk frugt over inden jeg skal spise. Nemt ikke? 🙂

Hjemmelavet chiagrød - www.vangelyst.dk

 

Lækre bananpandekager

banan pandekager - www.vangelyst.dk

Min mand har de sidste par uger lavet bananpandekager til morgenmad, til madpakker, til eftermiddagskaffe – og til dessert. De er bare gode!

Det bedste er at de er super lette at lave – man skal kun bruge bananer og æg. Han tilsætter dog ind imellem lidt vanille proteinpulver eller lidt havregryn.

banan pandekager - www.vangelyst.dk

Opskrift på banan pandekager (paleo / stenalderkost):

2-3 æg
2 bananer
evt. 30 g vanille porteinpulver – eller 2 spsk. havregryn

Æg og bananer piskes sammen – steges på en lille pande med en god overflade så de ikke hænger i. De skal være lidt tykke og ikke for store, ellers kan man ikke vende dem.

Så har man altså de lækreste sunde pandekager – uden sukker, men bananer og evt. vanille gør dem tilpas søde. Her er de toppet med lidt kokos – uhmm.

De er også glutenfri (hvis man lader være med at komme havregryn i) og indeholder ikke mælkeprodukter, de så passer fint til paleo  og stenalderkost.

banan pandekager - www.vangelyst.dk

I dag har Magnus i øvrigt fødselsdag – 14 år er han blevet! Jeg kan ikke helt vænne mig til at jeg nu har så store børn, synes jo ikke det er længe siden han kom til verden når jeg tænker tilbage… 🙂

Skyr – min nye morgenmad

skyr morgenmad

Jeg har slidt koblingen til min elskede Kitchen Aid blender op – den har slet ingen takker tilbage… Det er ikke første gang og heldigvis kan man skifte den – jeg har bare ikke fået gjort noget ved det endnu. Overvejer lidt om jeg bare skal få den skiftet i en forretning – eller om jeg skal bestille dette lille reservedels-sæt med en nøgle og en ny kobling og selv gøre det – er der nogen, der har Læs resten

Paleo grød – dejlig morgenmad eller mellemmåltid

paleo grød kokos kanel kerner

Jeg har fået en ny favorit-morgenmad… grød! Hvem skulle have troet det? Jeg har faktisk aldrig været særlig begejstret for grød – hverken havregrød eller risengrød og da slet ikke øllebrød.

Men en paleo grød af æg, kerner og vand er hurtig at lave og mætter godt.

paleo grød kokos kanel

paleo grød kokos kanel

Til en portion bruger jeg grød bruger jeg:

2 æg
1 dl. vand
25 g hørfrø
25 g solsikkekerner
1 spsk kokosmel (groft)

Først pisker jeg æg og vand sammen i en gryde og det bringes i kog. Mens kværner jeg hørfrø og solsikkekerner og det hele hældes i æggemassen sammen med lidt kokos, hvis du kan lide det. Man kan også tilsætte lidt god olie i stedet – f.eks. mandelolie.

Jeg kom også lidt kanel i for at give lidt smag – men det kan man jo tilpasse som man har lyst til.

I stedet for hørfrø og solsikkekerner kan man også bruge græskarkerner eller andre frø/kerner.

paleo grød kokos kanel

Så har jeg lige fundet en ny lille snack – friske æbler dyppet i lidt lakridspulver! Uhmm! Måske en anelse mærkeligt til morgenmad – men sammen med Urtekram’s lakridsthe “Liquorice Love” smagte det bare dejligt.

Og som du næsten kan regne ud er tallerken, kop og smørrebrædt loppefund. Koppen er en jubilæumskop fra Imerco lavet til deres 50 års jubilæum i 1978 og viser Fredensborg slot. Både tallerken og smørebræt er fra Villeroy & Boch – du kan læse om den dag jeg fandt tallerkenen HER. Jeg er særlig glad for smørebrættet, selvom det er lidt medtaget – det kaldes vel bare patina 🙂

ENGLISH: My new favourite for breakfast – paleo porridge. I never really liked that kind of food for breakfast, but this one is actually quite good. Press translate in the top menu to read the text and recipe in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Paleo vafler

paleo vafler stanalderkost

Når vi nu alligevel ikke var i sommerhus i dag tog jeg med min mor i motionscenter til en gang Easyline kl. 8.15 – lidt tidligt på en søndag!!

Da jeg kom hjem var Ulrik taget ud og cykle og ungerne sad og hyggede sig med tegnefilm, så jeg forkælede mig selv med en gang paleo vafler.

paleo vafler stenalderkost

 Opskrift på paleo vafler:

3 æg
1 banan
40-50 g mandelmel
2 spsk kokosolie

Det er meget enkelt – bananen moses og piskes sammen med æg og mandelmel. Kokosolien smeltes i en lille gryde og hældes i æggemassen. Så er det bare frem med et vaffeljern og i gang med at stege. Jeg fik 3 fine vafler ud af denne portion.

De kan både bruges til morgenmad, til dessert eller til eftermiddagskaffen. De er selvfølgelig glutenfri og også velegnet til LCHF kost. Så selvom du ikke spiser stenalderkost kan jeg varmt anbefale dem.

paleo vafler morgenmad frugt

paleo vafler morgenmad

Mens jeg spiste morgenmad læste jeg i et gammelt blad fra Jeanne d’Arc Living som har været stor en inspiration til havehuset. Det er et sommer nummer fra 2012 – men der er mange skønne billeder i som giver masser af inspiration og ideer.

Update: Min søde kusine gjorde lige opmærksom på at det lige passer til international vaffeldag som er i dag! (d. 25. marts) – det var da godt (måske nærmere: heldigt) planlagt… 🙂 Men prøv dem – de er super gode!

ENGLISH: This was my breakfast today – paleo waffles – of course gluten-free and also suitable for LCHF. I started the day in the fitness center with my mom at 8.15 a.m. I bit early on a Sunday!! Press “transtale” in the top menu to see the recipe.

Nina Jochumsen / Vangelyst