På havebesøg i Haven ved Hegnet i Silkeborg

Hvert år er det efterhånden blevet en tradition at jeg sammen med min mor, mostre og tante laver en havedag, hvor vi tager på havebesøg og hygger sammen en hel dag. Det er egentligt en fødselsdagsgave til min tante, som engang sagde at hun bare ønskede sig en oplevelse – og nu er det altså blevet en tradition.

I år gik turen til Silkeborg hvor vi startede med at besøge “Haven ved Hegnet” – en rigtig fin have midt i et parcelhuskvarter. Fyldt med fine små stier af marksten, buske, træer og selvfølgelig en masse flotte blomster.

De mange store træer i haven giver meget skygge og plads til små hyggekroge.

Der var de flotteste valmuer 🙂

Der var også mulighed for at købe mange af de forskellige blomster fra haven – og der kan være svært at vælge hvis man ikke skal købe det hele…

Jeg elsker altså sådan nogle små hyggelige stier med trædesten – det er næsten som at gå på opdagelse i et eventyr.

Der var den flotteste træpæon som blev studeret nøje.

Her er et lille glimt af Inger som sammen med sin mand Jørn har en kæmpe passion for have og planter og gennem de sidste 25 år har forvandlet en kedelig parcelhushave med en stor græsplæne til den smukkeste oase med små stier, træer, buske og mange flotte blomster.

og græsplænen – ja, den er helt væk nu…

Hvis du kan lide at se forskellige haver og få inspiration så kan et besøg i Haven ved Hegnet i Silkeborg varmt anbefales – det er en hyggelig og uhøjtidelig have med mange små stier, figurer – masser af sten og hyggelige rum. Man kan læse mere om haven her: http://www.haven-ved-hegnet-7.dk

Min fasters smukke have

Romantisk havepavillon med stof - www.vangelyst.dk

I går var jeg sammen med min mor og søster et smut nede hos min faster og onkel, hvor min farmor også var. Egentlig havde jeg nok at lave hjemme og havde love at hjælpe Ulrik lidt, men på den anden side skal man også bare huske at hygge sig og være sammen.

Min søster var hjemme fra København og det er ikke så ofte jeg ser hende og min elskede farmor har haft lidt problemer med hjertet, så det får også en til at tænke på at hun jo desværre ikke er her for evigt.

Det var rigtig hyggeligt og vi nød at kunne sidde ude på terrassen i læ under en dejlig stor havepavillion – det gjorde slet ikke noget at det dryppede lidt.

stråtækt fuglehus - www.vangelyst.dk

Min faster er helt vildt kreativ og det bærer hendes have også præg af! Den er så dejlig så jeg bliver nødt til at vise lidt billeder af den. På billeder ovenover er det stammen på et træ der er blevet fældet og brugt som fod til et stort flot fuglehus. Træet har lavet nye skud under fuglehuset og det giver en super flot effekt synes jeg.

Frugttræer espalier - www.vangelyst.dk

Langs vejen op til huset afskærmer et espalier med frugttræer ind mod haven – et virkelig godt alternativ til en hæk.

Have med gamle frugttræer - www.vangelyst.dk

I haven er der flere gamle træer og det giver karakter og gør haven meget hyggelig.

udskåret bænk i træ - www.vangelyst.dk

Min faster og onkel har fået lavet flere smukke træfigurer af stammer fra træer, de har fældet. Her er “havfrue-bænken” som er utrolig smuk.

udskåret bænk i træ - www.vangelyst.dk

Tjek lige alle detaljerne!! Det er helt vildt hvordan former og detaljer er lavet – det meste med en stor motorsav…

Træstamme udskåret hest - www.vangelyst.dk

Her er den nyeste træfigur – en hest som alle børnenebørnene kan ride på – samtidig kan den også bruges som bænk. Min faster synes at den har lidt skæve ben – men jeg har sagt til hende, at hvis hun ikke kan lide den, kan hun bare ringe, så skal jeg nok hente den 🙂

Stråtækt bondehus - www.vangelyst.dk

Det er rent Morten Korch stråtækt bondehus idyl!

I haven er der mange hortensiaer og de blomstrer næsten overdrevet i år – det er blomsterknopper på hver eneste lille gren som et helt overflødighedshorn fyldt med smukke duftende blomster.

Frugttræ espalier - www.vangelyst.dk

– med udsigt over åbne kornmarker.

Stråtækt legehus - www.vangelyst.dk

– og selvfølgelig et stråtækt legehus der passer perfekt til det store hus 🙂

Alma - www.vangelyst.dk

Nu siger Alma farvel – ikke flere billeder mor! Hun driller mig tit, når hun ikke synes jeg skal fotografere mere, ved at lave sjove kunster foran kameraet – og det er jo ret godt hun lige kan få mig tilbage til virkeligheden når jeg går i min egen lille verden og tager billeder 🙂

Havebesøg i Lilly Lund’s Have – del 2

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Så blev det tid til at vise de sidste billeder fra Lilly Lunds Have. Hvor er det hyggeligt selv at sidde og genopleve haven, selvom det ikke er så længe siden, jeg har været der.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Som jeg fortalte i det første indlæg om Lilly Lunds have blev vi alle overraskede over den lille fantastiske have der gemte sig bag det velholdte parcelhus med en enkel og præsentabel forhave i et villakvarter lidt uden for Sønderborg.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

En frodig have på 770 kvm. med roser og mange forskellige stauder, samt opstammede træer, Azalier og Rhododendron. Der er også mange specielle bregner, hosta og clematis.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Utrolig smuk og tæt beplantning er kendetegnende for hele den frodige have, der blomstrer fra tidlig forår til frosten sætter ind.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Mange steder i haven var der smukke rustne ting som f.eks. dette lille fuglehus.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Lilly Lunds have Sønderborg - www.vangelyst.dk

I den ene siden af haven mellen et skur og et hegn mod naboen var det et hyggeligt lille haverum omdannet til en fin køkkenhave med forskellige bærbuske, jordbær, krydderurter og grøntsager i rustikke plantekasser.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Så blev det tid til at sige farvel til Lilly Lund og hendes smukke have – men inden nåede vi selvfølgelig at købe en masse planter i Lillys lille planteudsalg. Godt vi havde godt plads i min bil 🙂

Vi er alle utrolig glade vor at Lilly ville åbne sin have for og os og have besøg. Jeg kan varmt anbefale et besøg i haven – så hold øje med hvornår der er åben have igen på Haveselskabets hjemmeside HER.

Frokost på Marcellos Rådhustorvet 2 i Sønderborg

Frokosten blev indtaget på Marcellos på Rådhustorvet i Sønderborg – hvor vi kunne side udenfor og nyde solen der ind imellem sendte er par solstråler gennem skyerne.

Frokost på Marcellos Rådhustorvet 2 i Sønderborg

Efter frokosten var det tid til dagens sidste havebesøg hos Birgit og Tage Damm. Mere her om senere.

Havebesøg i Lilly Lund’s Have

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Sidste weekend var vi på havebesøg i Lilly Lunds Have i Sønderborg – det var den årlige udflugt med min mor, søster og mostre.

I år gik turen til Sønderborg, hvor vi først skulle besøge Lilly Lunds Have. Jeg havde ikke kunnet finde så meget om haven inden vi skulle af sted, så jeg havde ikke nogen specielle forventninger til haven. Det er nogen gange også det bedste – så bliver man endnu mere overrasket og glad. Haven var nemlig så fantastisk – ikke stor, nærmest kompakt – men fuld af overraskelser, fine opsætninger, små rum, mange forskellige blomster og utrolig velplejet.

Jeg tog en del billeder så her kommer første del af haven.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Ude foran huset var forhaven meget enkel – nærmest som en modsætning til det der ventede os på den anden side af huset.

Lilly Lunds have Soenderborg - www.vangelyst.dk

Et kig ind i haven… man var slet ikke i tvivl om at der ventede noget helt specielt.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

De mange smukke blomster og planter blev studeret. Overalt var græs, bede og stier smukt afgrænset af brosten.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Lilly fortalte om haven og besvarede alle vores mange spørgsmål – det var så mange spændende blomster og planter.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

I haven var der også fine opsætninger og stilleben – smagfuldt placeret i god kombination med havens udtryk og form.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

Over deres terrasse var der den flot blåregn – jeg fik ikke et billede af den på afstand, men den var helt overdådig og smuk.

Lilly Lunds have Sønderborg -  www.vangelyst.dk

– og så lige et billede mere af Lilly og hendes mands søde hund Gaia. Den sødeste lille hund. Jeg var helt forelsket! Det er en mini sznaucer – og jeg er faktisk ret sikker på at det er den race vi skal have når vores lille Walther gadekryds (Puddel/Dansk Svensk Gårdhund) engang ikke er her mere.

I dag skal vi til nabo-hygge som også er en årlig tradition og det plejer at være super hyggeligt. Vi bor jo på landet og ser ikke dem der bor omkring os så ofte, men alligevel holder vi sammen og ved at vi altid kan spørge hinanden om hjælp. Derfor er det dejligt lige at samles og tale sammen og høre hvordan det går og hvad der er sket i det forgangne år. Du kan læse om hvad godt naboskab betyder for mig HER.

Jeg vender tilbage med anden del af besøget i Lilly Lunds Have 🙂

Tag med i Claus Dalby’s have

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Jeg var så heldig at få lov til at besøge Claus Dalbys vidunderlige have sidste år. Det var en fantastisk oplevelse.

Jeg havde ellers en mindre krise, da jeg opdagede at jeg havde glemt batteriet til mit kamera!! Heldigvis møde jeg en rigtig rar fyr, som hedder Mathias Emil, og han var så sød at låne mig sit batteri til hans kamera – og så gik det ellers bare derudaf med at få taget nogle billeder i en fart!

Jeg ville gerne have taget flere og en del blev ikke gode fordi jeg simpelthen havde så travlt med at få taget nogle billeder og derfor ikke koncentrerede mig nok – men jeg er så glad for at jeg trods alt fik taget nogle billeder med kameraet og ikke kun med telefonen.

Så tag med på en lille have-vandring i Claus Dalby’s have – lige noget man har brug for her i det grå og blæsende januar vejr 🙂

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Claus Dalby’s have er som sagt bare helt fantastisk! Der sker noget i alle steder og så var den bare så frodig. Noget af det jeg nød rigtig meget var de fine lange kig på tværs gennem haven, som er ret aflang. Det åbner på en måde haven op og gør den endnu mere spændende.

For enden af de lange kig er der de flotteste søjler og krukker med mos og patina – lige noget for mig 🙂

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Det var ellers en regnfuld dag – men ind imellem klarede det op og så kiggede solen frem og vi nød hvert et sekund!

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dkPå besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Hvis der ikke var en søjle for enden af de fine gange kunne man f.eks. finde en skjult bænk og tage en pause og nyde haven lidt fra den anden side.

Claus Dalby 09 vangelyst

Selvom vi var det et par timer fløj tiden bare af sted! Jeg håber virkelig jeg får mulighed for at komme tilbage igen en dag.

På besøg i Claus Dalby's have - www.vangelyst.dk

Til slut de fine lindetræer op mod huset, der står gemt i en dyne af blomster.

Nu sidder jeg bare og drømmer om min egen have… kunne virkelig godt bruge en havearkitekt til at tegne en haveplan til mig… Jeg har allerede fået god hjælp af en nabo, så jeg har lidt at gå i gang med til foråret, men kunne godt tænke mig at jeg kunne få lidt mere sammenhæng i haven. Og det har jeg bare ikke lige så let ved selv at finde ud af…

Hvis du vil se flere billeder fra mit besøg i Claus Dalby’s Have han du se dem HER.

ENGLISH: Pictures from my visit in Claus Dalby’s garden last year – it is the most beautiful garden I have ever seen. Enjoy the photos.

Overnatning i Fru Pedersens Skurvogn

Skurvognen i Fru Pedersens Have - www.vangelyst.dk

Bliver altså nødt til lige at fortælle, at jeg har været så heldig at vinde en overnatning i Fru Pedersens skurvogn!

Jeg glæder mig allerede helt vildt! Det er jo lige min stil. Ulrik skal selvfølgelig også med – og jeg glæder mig rigtig meget til at vise ham rundt i haven og til bare at være os to… det er ret sjældent vi kommer af sted uden børn.

Det er nu heller ikke noget de to yngste er helt tilfredse med – Karl har tilbudt at tage med i stedet for Ulrik – og Alma synes vist bare det er snyd, vi skal af sted uden hende. Hun var jo med i juni og faldt pladask for legehuset i Fru Pedersens have. Der vil hun gerne sove 🙂

Fru Pedersen er i øvrigt vildt kreativ og har sådan en dejlig have. Hun deler ud af inspiration, stilleben og haveglæde på bloggen Fru Pedersens Have – tjek den HER.