Køkkenrenovering

Vi har renoveret køkken for meget få midler i vores lille hus. Det er nemt at finde fine brugte køkkener og det samme med hvidevarer. Man kan komme langt for få midler.

Vi er meget snart færdige med at renovere det lille hus vi købte for ca. 7 måneder siden, som skal bruges til udlejning – du kan læse mere om det HER. Jeg har ikke fået skrevet meget om det her på bloggen – men på instagram er der highligts i story, hvor du er velkommen til at følge med på @nina.berggreen.

Køkkenet vær nærmest ikke eksisterende, da vi overtog huset – dvs. der var da et gammelt komfur og emhætte af den slags jeg kan huske fra min barndom – men ingen af delene virkede. Ud over det kun to køkkenskabe og en håndvask. Men det fede ved det er, at så kan man selv bestemme hvordan et nyt køkken skal være.

Vi besluttede ret hurtigt at rive en væg ned så det blev et køkken-alrum i forlængelse af stuen. Så lige i samlingen mellem køkkengulvet og trægulvet som man kan se på billedet ovenover, var der en væg mellem rummene.

Køkkenet er købt brugt og var noget af det første jeg købte efter vi havde overtaget huset. Jeg må dog indrømme at jeg en anden gang nok ville have lidt mere is i maven og vente og se om der ikke skulle komme noget i bedre stand – og så give lidt mere for det. Køkkenet er dog i en god kvalitet fra Kvik med massive låger – men noget mere slidte og skrammede end der stod i annoncen og man kunne se på billederne. Emhætten mangler lige at blive sat til, men ellers er resten færdigt.

Alle hvidevarer er også brugte og det samme er vask og armatur. Selv vinduerne er nogle jeg har fundet brugt. Bordpladen er dog købt ny og det samme er gulvet.

At rive en væg ned betød også nye lofter og nyt gulv – men det har været det hele værd synes jeg. På billedet ovenover kan man fornemme hvor lyst og åbent det hele er blevet. Vi joker ind imellem med at vi næsten selv skulle flytte ind 🙂 – selvom det nok ville blive lidt trangt med 5 personer på 84 kvm.

Arbejdsweekend og renovering

Yay – det er weekend – men vi skal faktisk arbejde! Det er til gengæld frivilligt…. Vi har nemlig købt et hus mere…

Det er dog ikke til os selv – det skal nemlig sættes i stand og bruges til udlejning. Jeg har planer om at få lavet et par indlæg om det med før- og efterbilleder, vi har nemlig lavet ret meget ved det.

Billederne nedenfor er fra vores egen stue – med kig ud til køkkenet.

Hjemme er vi heldigvis godt igennem renovering og istandsættelse, men med at gammelt hus fra 1880 skal der nok komme flere renoveringsprojekter – og ellers skal jeg nok finde på noget 🙂

Grønne planter Billig Blomster

I går var jeg et smut forbi Billigblomst i Kolding – jeg syntes vi trængte til lidt nye grønne planter i stuen. Man får altså meget for pengene – man må sige at butikken lever op til sit navn… her er for ca 100 kr. grønne planter!

Indretning grønne planter

I morgen formiddag vil jeg dog se om jeg ikke kan tage mig sammen og tage med Ulrik ind og træne inden vi går i gang med husprojektet når han kommer hjem. Det burde jeg. Det er godt nok ikke meget jeg har fået trænet på det sidste… Håber I alle får en skøn weekend! 🙂

ENGLISH: New plants in the livingroom – and something about the new house we bought. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Velkommen i mit nye køkken

Domsjö vask ikea - www.vangelyst.dk

Dem der følger med på bloggen ved sikkert, at vi startede med at lave nyt køkken allerede i sommers. Det har taget ret lang tid – vi (mest Ulrik) har lavet det hele selv med lidt hjælp fra venner og familie.

Det har været færdigt i noget tid – vi mangler kun en emhætte og lidt lister (gør man ikke altid det?) Men jeg har vist aldrig fået taget billeder og vist det færdige resultat på bloggen – så det kommer her.

Brodbyn køkken Ikea - www.vangelyst.dk

Køkkenet vi har valgt hedder Bodbyn og er fra Ikea. Det passer rigtig godt til landstilen, som vi gerne ville have og med en stor emaljevask, der var til at betale sig fra. Alle hvidevarer har vi også købt i Ikea – undtagen altså lige emhætten, som vi mangler.

Selve rummet er smalt og aflangt med ikke mindre end 5 døre… så indretningen var en udfordring – uden så mange muligheder. Alligevel har jeg ændret flere ting og jeg synes resultatet er blevet rigtig godt.

Vitrineskabe Bodbyn køkken og fransk sifonflaske - www.vangelyst.dk

På den ene langside har vi 3 stk. 60 cm underskabe med en bordlade på og vitrineskabe som står ned på bordpladen. Det fungerer næsten som en skænk eller buffet – og jeg er rigtig glad for resultatet, selvom jeg var meget i tvivl om hvordan det ville virke i rummet inden vi fik det sat op.

Soda emaljeskål til sæbe - www.vangelyst.dk

Brodbyn køkken Ikea & hvide ovne - www.vangelyst.dk

I bunden af køkkenet var der før et indhak, som vi ikke rigtig kunne bruge til noget. Det er nu blevet udnyttet med to ovne og et højskab (som man ikke kan se på billedet).

Bag ved højskabet er noget af muren skrå fra bagsiden af trappen til 1. sal, som går lige på den modsatte side. Det er nu blevet gemt inde i skabet, hvor de øverste hylder derfor ikke er så dybe.

Jeg nyder så meget, at der er skuffer over alt og at vi nu har fået en del mere plads.

Blomstrende gulerødder og et nyt køkken

Bodbyn ikea køkken - www.vangelyst.dk

Det nye Bodbyn køkken fra Ikea er langt om længe ved at være færdigt…. og det bliver rigtig godt!

Vi mangler dog stadig at få tilsluttet opvaskemaskine, da der manglede en skinne til fronten på den integrerede opvaskemaskine. Domsjö porcelænsvasken er heller ikke blevet færdigmonteret, da bagkanten på den er ret skæv og jeg derfor vil høre Ikea om der er noget de kan gøre. Vasken er desværre i restordre og jeg fik derfor den udstillingsmodel de havde i køkkenafdelingen, men det var jo ikke lige meningen at den skulle være så skæv, nu håber jeg bare de kan trylle en anden frem…

Resten af køkkenet er stort ser færdigt og som sagt er det blevet rigtig godt – det er så skønt at have skuffer i alle underskabe i stedet for låger og hylder. Da jeg sidst var i Ikea for at få alle detaljer på plads, var jeg dog lidt i tvivl om hvor mange ekstra indvendige skuffer jeg skulle have – men køkkenmanden foreslog, at jeg ventede til det hele var blevet sat op, så jeg kunne se hvad jeg havde brug for. Det lød jo som en god idé, så sådan blev det.

Problemet er bare, at nu hvor skufferne er monteret, kan jeg se, at man ikke bare kan sætte flere skuffer ind, idet yderskufferne ikke er beregnet til det…. Så det var altså ikke noget man kunne beslutte senere – det skulle have været bestilt fra starten!

I dag har jeg derfor været i Ikea for at få byttet nogle småting og for at finde ud af, hvad de kunne gøre ved mit problem med skufferne. Heldigvis var de meget søde i deres kundeservice. Alle ting blev byttet uden problemer, selvom noget havde været åbnet. Den forkerte vejledning med skufferne beklagede de – og sagde at jeg kunne komme retur med de skuffer jeg ville, selvom jeg ikke har indpakningen mere.

Vasken kunne de dog ikke umiddelbart hjælpe med, da de ikke har flere på lager p.t. (hvilken jeg var klar over) – og den skal jeg derfor reklamere via deres hjemmeside…

Ohh well… jeg krydser fingre – og selvom det er lidt besværligt og selvom det giver en del ekstra kørsel frem og tilbage, glæder jeg mig alligevel over at de er så venlige og bytter uden problemer.

Blomstrende gulerødder - www.vangelyst.dk

Og så er der lige de blomstrende gulerødder… mange af mine gulerødder er gået i blomst i år – og er derfor ikke til at spise. Men hvad gør det når de har sådan nogle flotte hvide skærmblomster, som passer perfekt i mit nye køkken 🙂

Ny fordør

vinduesparti-bondehusvinduer

I dag kom vores nye fordør med sidepartier og køkkenvinduet endelig. Fordøren er sammensat af et vinduesparti med bondehusvinduer og en dør i midten, der passer til de øvrige vinduer i huset, som vi skiftede for nogle år tilbage.

Dør og vinduer er fra Rationel – og det er virkelig god kvalitet. Det hele er lavet efter specialmål ligesom resten af vinduerne i huset. Vi har dog haft en lille fejl på et vindue i stuen, hvor malingen begyndte at “boble” lidt flere år efter vi havde sat dem i, men det kom deres servicemand bare ud og lavede med det samme og herefert var der garanti på reparationen også.

FØR:Ny fordør - førbillede

EFTER:Ny fordør efterbilleder

Det er måske en lidt utraditionel fordør og nogen vil nok synes at det er lidt voldsomt – Ulrik skulle vist også lige vænne sig til ideen, da jeg foreslog det, men nu tror jeg har er glad for resultatet.

vinduesparti bondehusvinduer

Ideen var at få så meget lys ind i forgangen som muligt, samtidig med at udnytte husets oprindelige udformning med åbningen i muren. Da vi flyttede ind for mange år siden, var indgangen nemlig en stor vognport med en dobbelt trædør –  som vi dog valgte at lukke med en mindre dør og et vindue. Dengang var der ikke råd til at gå ud og købe det vi helst ville have – så vi fandt et brugt vindue og en dør nogen havde bestilt i forkert mål. Det har fungeret fint – men jeg har aldrig været rigtig glad for det. Det er jeg dog sikker på jeg bliver nu 🙂

I morgen bliver køkkenvinduet sat i – og så kan vi komme videre med køkkenet indenfor. Det bliver dejligt.

ENGLISH: Our new door and kitchen window. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Valg af nyt køkken

ikea bodbyn køkken

Vi er stadig i fuld gang med at lave nyt køkken – det går dog en anelse langsommere nu hvor ferien er slut og vi er startet på arbejde lige.

Det kan godt være lidt belastende ind imellem… opvask i badeværelset, madlavning på terrassen og rod over det hele… Til gengæld giver det mig lige lidt ekstra tid til at beslutte hvilket køkken vi skal have. Jeg har hele tiden kigget på Bodbyn fra Ikea, som jeg er lidt vild med. Men i sidste uge tog jeg en runde ved nogle køkkenfirmaer for at se hvad de kunne tilbyde.

HTH Gør det selv – havde ikke noget med den slags fyldninger i lågerne jeg gerne vil have.

VORDINGBORG KØKKENET – de havde en låge der måske kunne bruges, men jeg synes den var meget flødefarvet og det tror jeg at vi vil blive trætte af i længden. En skam – for selve designet var rigtig flot.

KVIK – var midt i et ejerskifte, så de ville gerne ringe tilbage (har ikke hørt fra dem endnu)

DESIGNA – her fik jeg med det samme en hurtig betjening og en flink medarbejder tegnede køkkenet op og gav mig en pris. De var til at handle med, men prisen er stadig noget højere end den samlede pris for et Ikea køkken.

Planen er at sætte det gamle køkken op i bryggerset, men hvis det kunne lade sig gøre (læs: hvis vi kan få råd) ville jeg da rigtig gerne have nye skabe og låger der også – og helst de samme som i køkkenet.

Desuden vil jeg gerne have en stor hvid porcelænsvask men ingen af ovennævnte køkkenfirmaer har sådan en i deres sortiment – så den skal jeg ud og finde et andet sted eller satse på at den fra Ikea kan passe til andre skabe, hvilken ikke kan garanteres.

Der det bare meget nemmere når man kan få det hele i Ikea – vask, armatur, hvidevarer bordplade osv.

Så jeg er altså tilbage ved Brodbyn køkkenet fra Ikea 🙂

Bodbyn køkken IkeaSe mere på Frøken Knopp’s fine blog HER og HER.

Ikea bodbyn køkken

ikea bodbyn køkken

Der er i øvrigt 25 års garanti på Ikea’s køkkener (materiale- og fabrikationsfejl) og 5 år på hvidevarer – så det kan jo ikke gå helt galt…

ENGLISH: Thoughts about our new kitchen – I think it’s going to be an Ikea Kitchen.