Huskøb og renovering

For et par måneder siden købte vi et hus… mere. Det er et lille fint hus på ca. 84 kvm. Det har i mange år været Ulriks drøm at købe et hus og sætte det i stand og leje det ud og jeg elsker at indrette og finde materialer – så jeg var også med på ideen. Vi har bare ikke lige syntes der var luft i økonomien og overskud og tid til det – vi bor jo selv i et gammelt hus fra 1880, hvor der stadig er renoveringsprojekter at tage fat på og vi har et sommerhus, som vi også har sat en del i stand. Men da vi i efteråret så et lille rækkehus til en god pris lagde vi et bud på det. I første omgang afslog sælger og vi regnede ikke med at det blev til noget – men efter nogle måneder kom de tilbage og ville gerne sælge til os alligevel.

Så 1. juni overtog vi et rigtig håndværkertilbud!

Med en faldefærdig garage…

Billederne ovenfor er alle fra den dag vi overtog huset – vi er allerede nået lang med renoveringen, men der er også stadig lang vej endnu. Man kan godt sige at projektet har grebet lidt om sig og som så mange andre sikkert har oplevet når man renoverer, har vi besluttet at lave en del mere, end vi havde planlagt i første omgang.

Vores mål er at renovere så billigt som muligt, derfor finder vi mange brugte materialer, som er en del billigere, men ikke fejler noget. Vi har fx købt brugte vinduer og døre, brugt køkken, brugte spær til garagen og vi genbruger så meget træ og lægter som muligt. Her er jeg i mit rette element som “ting-finder” – og så elsker jeg at gøre en god handel 🙂

Nu er vi efterhånden ved at være så langt at vi kan komme i gang med at male – og det er noget jeg også kan være med tid – ellers er det jo mest Ulrik, der er på banen, når det handler om at lave lofter, bygge vægge, sætte køkken op osv.

Jeg har så mange billeder jeg gerne vil dele her på bloggen – så jeg vil dele det lidt op med de forskellige rum vi renoverer.

ENGLISH: recently we bought a little house that we are renovating. My husband is a carpenter and I love to make plans and find materials – perfect match. To read the text in English press “translate” in the top menu.

Related Post

2 tanker om "Huskøb og renovering"

  1. Pingback: Halloween græskar ideer og inspiration | www.vangelyst.dk

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.