Sund grøntsagsjuice – januar detox

Sund røntsagsjuice til morgenmad - www.vangelyst.dk

Solen skinnede så fantastisk dejligt i formiddags – det var godt nok koldt udenfor, men indenfor blev stuen badet i sol, lige til at blive i godt humør af. Noget andet man næsten kun kan live glad i låget af at kigge på, er farven på denne lækre grøntsagsjuice, jeg lavede til morgen – er den ikke flot?!

Så er den tilmed sund – og det er der i den grad brug for… Jeg har virkelig ikke været god ved mig selv i december – eller det vil sige, det føltes faktisk sådan mens det stod på – blev forkælet med god mad, småkager, slik og søde sager næsten hver dag…

Men så lige pludselig strammer bukserne, huden ter sig og motionscenteret og løbeklubben glemte jeg vist eksisterede. Dumt!

Er der mon andre der har prøvet det?

Sund røntsagsjuice til morgenmad - www.vangelyst.dk

Det er ikke fordi jeg nu er gået på en stram slankekur – men nærmere en udrensningskur. Det har min krop brug for lige nu… Sidegevinsten er at det helt sikkert betyder at jeg smider et par af de kg. der har sneget sig på. Selvom det føles dejligt at slippe de usunde vaner, er det også hårdt de første par dage – hovedpine, træthed og sukkertrang, er noget af det jeg oplever mest. Sidst jeg prøvede det varede det 2-3 dage, men da det var overstået, kom energien til gengæld tilbage. Dobbelt op. Det ser jeg frem til 🙂

Opskriften på min grøntsagsjuice skal du få lige om lidt, men hvis du mangler inspiration til sund morgenmad, kan du lige nu og frem til på tirsdag (d.6/1 2015) downloade Ditte Ingemans e-bog Morgenmads Missionen med 85 opskrifter på velsmagende og mættende morgenmad – alle uden sukker – helt GRATIS! Der er rigtig mange gode opskrifter og inspiration i den.

Sund røntsagsjuice til morgenmad - www.vangelyst.dk

Min grøntsagsjuice bestod af rester fra køleskabet – bl.a. frisk rødkål fra juleaften og citron der var til overs, da jeg lavede citronfromage.

Opskrift på grøntsagsjuice:

2 stokke fra broccoli
1 stykke rødkål (lidt mindre end en knytnæve)
1 æble
1 skive citron – ca. 1 cm tyk – med delvis skræl på 🙂 (økologisk)
lidt hørfrøolie

Jeg spiste en omelet med revet squash og lidt mandler sammen med grøntsagsjuicen.

Nu ser jeg frem til en sund og aktiv måned, hvor lyset tilmed kommer tilbage! Win-Win 🙂

Related Post

Skriv et svar