God mad, loppefund og dejligt besøg på Fanø

Fanø nord - www.vangelyst.dk

Selvom vi elsker bare at være vores egen lille familie i sommerhuset – og bruge tiden på at cykle, bade, hygge og spille kort sammen – nyder vi også at have besøg af venner og familie.

I torsdags havde vi dejligt besøg af min moster, mor og hendes mand – børnene havde glædet sig og det var rigtig hyggeligt.

Kræmmerboden Fanø - www.vangelyst.dk

Vi startede med at gå en tur i Nordby, hvor vi handlede lidt ved slagteren og bageren til aftensmaden. Der blev også tid til et lille besøg ved Kræmmerhuset – som er et fint lille sted med loppefund og genbrug, der er åbent når skiltet er ude. Se deres facebook side HER.

Kræmmerboden genbrug - www.vangelyst.dk

Selv Ulrik kiggede efter gamle ting og sager – og fandt endda nogle skønne fliser med husnummer til sommerhuset. Det havde jeg ikke regnet med efter jeg tidligere på ugen nær havde taget livet af ham med et af mine loppefund – hi, hi.

Nordby stilleben Fanø - www.vangelyst.dk

De små gader i Nordby er så hyggelige – og det bliver ekstra fint, når folk laver romantiske stilleben udenfor.

Fajancen cafe Sønderho Fanø - www.vangelyst.dk

Efter en gåtur i Nordby tog vi videre til Sønderho for at spise frokost. Vi fandt en plads på Antik & Café Fajancen, som er et rigtig hyggeligt sted – med fine gamle møbler og loppefund, man kan købe… Lige noget for mig 🙂

Fajancen cafe roser - www.vangelyst.dk

Fajancen cafe Sønderho - www.vangelyst.dk

Karl hygger sig mellem mormor og “moster”.

Fajancen cafe burger - www.vangelyst.dk

Fajancen cafe fanø laks salat - www.vangelyst.dk

Lækker salat med røget Fanø laks – uhmmm!

Mens vi sad og spiste frokost tikkede en SMS ind fra nogle af vores naboer – der også var på Fanø og ville høre om vi ikke gav eftermiddagskaffe. Selvfølgelig gjorde vi det – og inden vi så os om, var det lille hus fyldt med endnu flere dejlige mennesker, snak og hygge.

Fanø klitter gåtur - www.vangelyst.dk

Efter en lækker frokost og senere kaffe og kage til eftermiddagskaffen trængte alle til en gåtur og lidt frisk luft inden aftensmaden… Det er vist godt jeg snart skal i gang med at træne igen – og det bliver hårdt… jeg starter nemlig på et 90 dages træningsforløb i næste weekend – men ihh – hvor jeg glæder mig!

ENGLISH: Some days ago we had lovely visit at the sommer house of our family. We had such a nice day. Press translate in the top menu to read the text in English.

[jr_instagram id=”3″]

Fantastisk spisested i Rom – La Prosciutteria

God restaurant i Rom Italien med brød og rødvin - www.vangelyst.dk

Da vi var i Rom i efteråret spiste vi på flere fantastiske steder. Et af dem var en lille hyggeligt restaurant med den lækreste mad, genbrugs møbler, vintage og god musik!

Stedet hedder La Prosciutteria og er ikke en traditionel restaurant, de har nemlig ikke bevilling til at servere mad og drikkevarer. Derfor skal man selv dække bord, tage vand fra hanen og hente vin i kælderen. Maden bliver dog flot anrettet på et langt rustik skærebræt – men skal hentes ved kokken.

I loftet hænger pølser og skinker, borde og stole er gamle og slidte (lige min stil –  ha ha) og der er en hyggelig atmosfære.

Sine og co. venter på mad La Prosciutteria - www.vangelyst.dk

Tapas på La Prosciutteria Rastaurant Rom Italien - www.vangelyst.dk

Alle råvarer er friske, økologiske og fremstillet af lokale producenter – og det hele smagte virkelig lækkert!

Ta' selv vand på La Prosciutteria Rom Italien - www.vangelyst.dk

Godt spiststed rom La Prosciutteria - www.vangelyst.dk

Er du til små hyggelige autentiske spisesteder med mad af virkelig god kvalitet er La Prosciutteria bare et sted du må besøge! Det ligger i den gamle bydel Trastevere på Via della Scala 71 i Rom. Der er normalt åbent fra mandag til søndag 11:00-23:30

Se mere på deres hjemmeside her: La Prosciutteria

ENGLISH: When we were in Rome, we found the most fantastic autentich little restaurant in Trastevere. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Mini weekend i København

Fra fredag til lørdag har jeg været i København og besøge min søster sammen med min mor og min moster. Anledningen var egentlig at min søster havde givet min mor og moster billetter til Det Kongelige Teater i julegave sidste år – og nu de var blevet enige om at de hellere måtte få gaven indløst inden næste jul (som jo er lige om lidt!)

kameliadamen det kongelige teater

Jeg havde fået lov til at komme med – og havde glædet mig rigtig meget. Min søster havde bestilt billetter til balletten Kameliadamen – som var en fantastisk forestilling. Okay, jeg burde nok lige have læst et resume inden, men man kan nå meget i pausen – så der blev det lige læst op på handlingen og det gjorde bare 2. og 3. akt endnu bedre. Der var en helt fantastisk stemning i den gamle teatersal, måske fordi det var sidste dag forestillingen kørte – og da stykket var færdig blev der klappet og klappet og alle kunstnerne kom nok ind 5-6 gange. Jeg kunne slet ikke lade være med at sidde og smile for mig selv helt oppe på øverste balkon over den glade stemning 🙂

I øvrigt var selveste Dronning Magrethe også inde og se stykket – godt nok alene, men vi kunne se lige ned til hende – så vi måtte op og stå hver gang hun kom ind. Man må sige at teateret virkelig levede op til sit navn 🙂

København weekend - vangelyst

Lørdagen startede på Statens Museum for Kunst og herfra gik vi forbi Café SULT og fik lidt forkost. Resten af eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i København og på at shoppe lidt. Til aften havde vi bestilt bord på den nyåbnede restaurant BÆST, som min søster havde hørt skulle være rigtig god – og det var den bestemt også! Jeg kan varmt anbefale stedet.

Lørdag aften ved 23-tiden gik turen tilbage til jylland – jeg havde nemlig lovet Alma at være hjemme her til morgen, så jeg kunne komme med ud og se hende kæmpe til hendes første judostævne! Hun kæmpede mod to drenge og selvom hun ikke vandt var hun bare så sej!

P.S. Billedet af balletdanserne er lånt fra det Kongelige Teaters hjemmeside – flere billeder kan ses HER.