På havebesøg i Haven ved Hegnet i Silkeborg

Hvert år er det efterhånden blevet en tradition at jeg sammen med min mor, mostre og tante laver en havedag, hvor vi tager på havebesøg og hygger sammen en hel dag. Det er egentligt en fødselsdagsgave til min tante, som engang sagde at hun bare ønskede sig en oplevelse – og nu er det altså blevet en tradition.

I år gik turen til Silkeborg hvor vi startede med at besøge “Haven ved Hegnet” – en rigtig fin have midt i et parcelhuskvarter. Fyldt med fine små stier af marksten, buske, træer og selvfølgelig en masse flotte blomster.

De mange store træer i haven giver meget skygge og plads til små hyggekroge.

Der var de flotteste valmuer 🙂

Der var også mulighed for at købe mange af de forskellige blomster fra haven – og der kan være svært at vælge hvis man ikke skal købe det hele…

Jeg elsker altså sådan nogle små hyggelige stier med trædesten – det er næsten som at gå på opdagelse i et eventyr.

Der var den flotteste træpæon som blev studeret nøje.

Her er et lille glimt af Inger som sammen med sin mand Jørn har en kæmpe passion for have og planter og gennem de sidste 25 år har forvandlet en kedelig parcelhushave med en stor græsplæne til den smukkeste oase med små stier, træer, buske og mange flotte blomster.

og græsplænen – ja, den er helt væk nu…

Hvis du kan lide at se forskellige haver og få inspiration så kan et besøg i Haven ved Hegnet i Silkeborg varmt anbefales – det er en hyggelig og uhøjtidelig have med mange små stier, figurer – masser af sten og hyggelige rum. Man kan læse mere om haven her: http://www.haven-ved-hegnet-7.dk

Dejlig weekend med havearbejde og genbrugsguld

Gratis loppefund - www.vangelyst.dk

Det har været en skøn weekend!

I går var jeg så heldig at min mor kom ud til mig og hjalp til i haven. Vi fik også pudset vinduer både udvendig og indvendig i havehuset, ordnet køkkenhave og meget mere.

I dag fortsatte jeg hvor vi slap i går og gik i gang med at male havehuset. Heldigvis kom Ulrik hjem senere på dagen og gav en hånd med – så nu er træbeklædningen malet. Jeg mangler stadig vinduerne, men det er et større projekt, som må vente til sommer.

Havehus nymalet træbeklædning - www.vangelyst.dk

Mens jeg var inde og holde en lille pause i eftermiddags tjekkede jeg lige facebook og her var der en der havde ryddet op i krukker og andre haveting, som hun ikke skulle bruge mere – alle tingene stod til fri afhentning! Jeg startede med at være fornuftig… Jeg mangler jo ikke krukker – og har i forvejen en del zinkspande. Men inden jeg havde set mig om var bilen startet og jeg var på vej ind efter det flotte jernstativ, som ses på billedet.

Loppefund lanterner jernstativ - www.vangelyst.dk

At jeg så kom hjem med en hel del mere er en anden sag… Men jeg er super glad for det hele – og det meste har allerede fået pladser rundt om i haven 🙂

De næste par dage skal vi arbejde – men jeg glæder mig allerede til Påsken, hvor jeg kan komme ud i haven igen 🙂

Haven lige nu – i lilla nuancer

lilla tulipaner - www.vangelyst.dk

Det hele begynder at blomste lige så stille. Lige nu er tulipanerne rigtig flotte – se lige engang på disse med fine tulipaner flossede kanter. Er de ikke ret flotte?

Sidste år startede jeg et projekt med at samle farvenuancer i de forskellige bede. Jeg har et bed i et pink/lilla – et gul/orange og et blåt bed – meeen allerede nu kan jeg se at nogle af tulipanerne har en lidt anden farve end på billedet der var på pakken, så de skal flyttes.

Foran havehuset har jeg besluttet at lave et hvidt bed – jeg har allerede samlet lidt hvide stauder – men der skal bruges en del flere, så jeg må på jagt hos naboer, venner og familie 🙂 Du kan se mere om havehuset HER.

lilla staude www.vangelyst.dk

lilla rhododendron www.vangelyst.dk

lilla rhododendron ww.vangelyst.dk

Inden længe blomstrer alle vores rhododendron også – og de første er allerede sprunget ud. Så det er bare med at nyde de fantastiske blomster så længe det varer…

lilla syren www.vangelyst.dk

Så er der også lige de flotte syrener, som også snart springer ud – åhh, det er en af mine favoritter!

ENGLISH: My garden right now in purple shades. I love this time of the year when the flowers start to bloom. Last year I started a little project where I made the beds in different colours – I cannot wait to see if I have placet the flowers correct or if I have to move some of them 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Lørdag i havehuset // Saturday in the gardenhouse

havehus orangeri byg selv

I dag har vi lavet forskellige projekter her hjemme, mens børnene har hygget sig med kammerater og veninder.

havehus orangeri gør det selv

Ulrik har været i havehuset det meste af dagen og lavet lysninger ved ovenlysvinduerne. Jeg har ryddet op, taget noget af julepynten ned og malet en lille kommode (billeder kommer senere) og flettet en lille kurv, som skal bruges til værtindegave til en af mine gode veninder.

I havehuset går det lige så stille fremad og det varer ikke længe, inden der kan komme loft op. Ulrik har hele tiden sagt, at der skulle troldtekt (troltex) plader op – hvilket jeg ikke har været så vild med… men man skal jo passe på med at blive uvenner med bygherren – så jag har ikke brokket mig over det, bare forsigtigt spurgt, om det evt. kunne blive noget andet…

havehus orangeri gør det selv blog

Det har der ind til videre ikke kunnet blive tale om, men i dag ombestemte han sig 🙂 Så nu kommer der gipsloft op i stedet. Han vil dog bruge vådrumsgips, da det ikke kan undgås at det vil være fugtigt derude om efteråret.

Som I kan se er der stadig lang vej endnu – men det skal nok blive godt – engang…

ENGLISH: Today Ulrik has been working in the gandenhouse most of the day. There is still a long way until we are finished – but I think it will be good – one day…

Havehus // orangeri Nina Jochumsen / Vangelyst

Hjemmelavet fuglehus i pileflet // homemade willow birdhouse

Fuglehus i pileflet / willow birdhouse

Sidste mandag var jeg til pileflet for anden gang i denne sæson. Jeg havde sammen med vores pilefletlærer Jane Enemark, som har Birkelev Naturkunst, fundet på at lave et fuglehus, som kunne hænge på muren – men vi havde ikke nogen model – kun den i vores hoveder 🙂

Jeg fik lavet det meste af dette fuglehus på de tre timer jeg var til pileflet – resten måtte jeg lave færdig, da jeg kom hjem (og kom derfor ALT for sent i seng) – men måtte bare have det færdigt… Jeg synes selv fuglehuset er blevet ret godt – det fungerer præcis, som jeg havde forestillet mig.

Fuglehus i pileflet / willow birdhouse

Fuglehus i pileflet / willow birdhouse

Nu venter jeg bare på at der kommer nogle fugle – så kan jeg stå og nyde dem fra køkkenvinduet.

På mandag skal jeg til pileflet igen. Har ikke helt besluttet mig for hvad jeg skal lave – kurve har jeg en del af (okay… jeg har mange) – men måske noget til jul eller blomsterstativer til haven.

ENGLISH: last week I made a willow birdhouse – I did not have a model to follow – only the one in my head. It turned out very well – and I am happy about the result. I am not sure what I will make next week – but maybe something for Christmas or for the garden. 

Nina Jochumsen / Vangelyst

Pink efterår // Pink autumn

Prydløg bliver sat i efterårshaven

Så er weekenden allerede ved at være slut – jeg synes bare den er gået alt for stærkt…

I dag har jeg været i haven det meste af tiden – jeg havde en stor gul staude, som jeg manglede at få flyttet over i det nye “gule” bed.

Næste projekt var at få sat nogle af alle de blomsterløg, som jeg efterhånden har fået samlet sammen… kender I det? – man køber en masse dejlige ting, men får dem bare ikke lige sat ud, hvor de skal stå?? Det kan jo heldigvis sagtens nås endnu – så i dag skulle det være!

Der kom lidt forskellige tulipaner i det gule bed og i den blå/lilla afdeling, blev der sat vibeæg, prydløg og lilla tulipaner med de fineste “tunger” på kanten af blomsterbladene. Jeg glæder mig helt vildt til at se dem til til foråret!

Mens jeg gik og arbejde, lagde jeg mærke til de stærke farver, der er i haven lige nu – men også kontrasterne… lys / mørk, død / levende – hvor er det bare flot!

Efterår citat / autumn quote

efterår collage gule blade blomster

efterår collage visne blomster lyserød blomst

ENGLISH: The weekend is already coming to an end – I just think it’s gone too fast …

Today I have been in the garden most of the time – when I was working, I noticed the strong colors in the garden right now – but also the contrasts … light / dark, dead / alive – it’s so beautiful!

Nina Jochumsen / Vangelyst