Stenalderboller med grøntsager og græskarkerner – paleo madboller

Sunde paleo boller gulerødder kerner www.vangelyst.dk

Nogen gange kan det være meget rart at få noget der minder om brød – jeg bruger tit stenalderboller som tilbehør til aftensmad eller frokost.

Det dejlige ved stanalderboller og steanlderbrød er, at det ikke skal hæve – man kan bare mixe det hele sammen og så i ovnen – dejlig nemt!

sunde paleo boller gulerødder kerner www.vangelyst.dk

Jeg lavede den anden dag disse paleo boller med grøntsager og græskarkerner, som er fantastiske som tilbehør til aftensmad – som frokostbolle eller sandwich med salat og pålæg.

Opskrift på stenalderboller:

100 g revet æble
50 g revet gulerod
1 lille banan
2 spsk. loppefrøskaller (HUSK)
2 æg
50 g græskarkerner
50 g mandelmel

Først piskes æg sammen og bananen moses – så hældes de andre ingredienser i en skål og det hele blandes sammen. Dejen skal være så fast at man kan sætte bollerne på en bageplade med en ske. Jeg lavede 8 små boller – men man kunne nok nøjes med 6 lidt større.

I ovnen med dem i ca. 20-30 min. ved. 160 grader – eller til de er nok 🙂

De kan sagtens ligge et par dage i køleskabet – eller du kan fryse dem og tage en op til madpakken eller som mellemmåltid.

sunde stenalderboller gulerødder æbler www.vangelyst.dk

ENGLISH: even though I don’t eat flour and milk – it’s sometimes nice to have something similar to bread. A couple of days ago I made these paleo buns. To see the recipe press “translate” in the top menu.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Related Post

En tanke om "Stenalderboller med grøntsager og græskarkerner – paleo madboller"

  1. Pingback: Sunde opskrifter på bloggen | www.vangelyst.dk

Skriv et svar