Eventyrlige juletræer

DIY eventyr juletræ

Et af de mest populære indlæg her på bloggen er mit indlæg om DIY eventyr juletræer som snart har 5 år på bagen – men nogen ting går bare aldrig af mode!!

Jeg overvejer om jeg ikke skal lave et par små juletræer igen til jul… Jeg har desværre ikke nogle pileflet stammer mere, så det må blive på et par tykke grene som stammer i stedet, men det kan man også sagtens!

Juletræerne er meget lette at lave – hop over på indlægget og se hvor enkelt det er – TRYK her: Eventyrlige Juletræer

I år skal pigerne på kontoret samles i starten af november til julehygge, hvor vi skal lave dekorationer sammen ved Blomsterbutikken Gamst1903 i Kolding. Det er en fantastisk butik og blomsterværksted, hvor man kan få lækre buketter og virkelig flot binderi – så jeg glæder mig til en dag med masser af inspiration og hygge med søde kollegaer.

ENGLISH: 5 years ago I made some fairytale christmas trees – one of my most popular posts on the blog. You can see more here: DIY fairytale Christmas trees ?

DIY – eventyrlige juletræer

DIY eventyr juletræ

Jeg “juler” stadig – og nu er der kommet små eventyr-juletræer ved fordøren. Det må være første år nogensinde, jeg er så tidligt ude, men det er dejligt. Der kan hurtigt komme meget at se til i hele december! Jeg er f.eks. slet ikke begyndt at tænke på julegaver endnu…

I aften skal jeg til julefrokost med arbejdet – det skal nok blive hyggeligt. I morgen står den på fodboldkamp som “soccer mom” når Magnus skal spille kamp og bagefter til julemesse, hvor Alma skal være med til danseopvisning. I mens er Karl og Ulrik til judostævne på Sjælland! Så der er allerede travlhed i det lille hjem 🙂

Lav dit eget eventyr juletræ

Juletræerne er så lette at lave – til der første eventyr juletræ brugte jeg noget pileflet der var gået ud som stamme. Tror måske jeg skal have lavet nogle flere af den slags stammer til pileflet på mandag. Til det lille eventyrjuletræ brugte jeg en alm. tyk gren, som du kan se på billedet.

Ellers skal man bare bruge noget gran – gerne nogle lange tynde stykker til det nederste og lidt mindre til det øverste stykke. Jeg begynder nedenfra og arbejder mig op mens jeg vikler tråd omkring. Jeg synes de er blevet ret gode…

ENGLISH: I have made some fairytale christmas trees – which are now standing outside the front door.Love the fact that I’m a bit ahead of time this year 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst