Piger på tur – til Gram Slot

Gram slot havefestival Nina Alma

I søndags var jeg på tur sammen med Alma og min mor. Vi var på Gram Slot til deres hus & havemesse – og vi havde en rigtig hyggelig dag!

Det var vi faktisk også sidste år – du kan læse indlægget HER.

Lige som sidste år var der rigtig mange udstillere med alt lige fra delikatesser, brugskunst, haveresskaber og selvfølgelig blomster i alle afskygninger.

Gram slot havefestival græssofa

I slotsparken var der en konkurrence om bedste haveanlæg blandt nogle udstillere. En af dem var anlægsgartner Frank Sørensen – som havde lavet en fin lille have med 2m høj bøgehæk – det fineste hvide drivhus i engelsk stil og en masse flotte hortensiaer, som indrammede hele herligheden. Spurgte også min mor – om man ikke godt kunne have to havehuse??!

Inde i drivhuset kunne børn få lov til at lave deres egen lille potte og så morgenfruer. Alma fik også lavet en lille potte af avispapir og såede morgenfruer – så nu venter vi spændt på at der skal komme små fine blade frem.

Gram slot havefestival anlægsgartner Frank Sørensen

Vi startede faktisk ud med at holde os i skindet og nåede helt ned i bunden af Slotsparken inden vi begyndte at købe planter 🙂 Min mor ville gerne have nogle duftpelargonier, som hun også købte sidste år – og dem købte jeg også 4 forskellige af. Det er helt fantastisk at bladene på en plante kan dufte så meget! Der var endda en der duftede præcis som cola! Ikke lige min smag – men alligevel imponerende.

På det private plantemarked købte vi forskellige planter til meget rimelige priser (men også ret små planter) – jeg gik mest efter de hvide farver til mit bed foran havehuset.

Gram slot havefestival almuegaarden bolcher

Vi købte ingen bolcher – men alligevel så fint at jeg lige måtte tage et billede.

Men jeg fandt en stand med de fineste ting importeret direkte fra Frankrig – de havde simpelthen de fedeste gamle franske siphonflasker – fil-de-fer – kurve, zinkbaljer, gamle fade osv. Jeg kunne have købt mig fattig! Men gjorde det ikke… Tjek deres hjemmeside La Camelot – hvis du også er til fransk landstil og loppefund 🙂

Gram slot havefestival 2014

Måske er det ved at blive en tradition af vi skal på Gram Slot og se på planter og blomster – vejret var skønt og vi hyggede os, så det er nok ikke sidste gang.

ENGLISH: Yesterday I went to a little castle nearby where they had a garden fair. The weather was fantastic and we had a really nice day. Press translate in the top menu and read the text in English.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Related Post

2 tanker om "Piger på tur – til Gram Slot"

Skriv et svar