En stor i fødselsdagsgave

Jeg har fået en ret stor fødselsdagsgave – nok den største nogensinde… En sten! Faktisk har jeg fået to – og det er ikke den slags der sidder i et smykke.

Nyt bed i haven - www.vangelyst.dk

Den ene er en vandsten til haven med et lille vandspejl, hvor bier og fugle kan sidde og slukke tørsten og vi andre kan nyde den inde fra havehuset. Den anden sten er en stor sten med VANGELYST indgraveret, som nu står oppe ved indkørslen til vores ejendom.

Nyt bed i haven - www.vangelyst.dk

For at få stenen med vandspejlet placeret, krævede det lige at jeg fik lavet et “lille” bed – jeg har faktisk haft sat af til det i et stykke tid, fordi jeg havde planer om at der skulle stå et gammelt saltkar i bedet – men de planer blev ændret til en vandsten.

Nyt bed i haven - www.vangelyst.dk

Sidste weekend fik jeg gravet af – og i dag kom min onkel (som selv har lavet stenen til mig) og afleverede den og hjalp med at få den sat op.

vandstenspumpe - www.vangelyst.dk

Etablering af vandsten - www.vangelyst.dk

Vi har gravet en balje ned og lagt rionet og fiberdug over. Oven på dette har jeg lagt marksten. I baljen ligger der en pumpe og så går der en lille slange fra baljen og op gennem stenen.

Pumpen er drevet af en solcelle – smart ikke! Det betyder selvfølgelig at vandet ikke ridster på en overskyet dag – men det synes jeg ikke betyder noget.

Bed med vandsten . www.vangelyst.dk

Efter stenen var placeret, kørte jeg et godt lag muld på fra den gamle møgstak – det er noget planterne kan lide!

Hjemmelavet vandsten i haven - www.vangelyst.dk

Min onkel har selv fundet stenen og slebet den og formet lille vandspejl og de snoede riller, hvor vandet løber ud. Han har selvfølgelig også lavet det lille kobberrør, som har en dekorativ snoning, hvor vandet løber ud. Han er altså ret dygtig synes jeg 🙂 Jeg er i hvert fald rigtig glad for vandstenen og elsker den flotte form.

Jeg havde planer om at stjæle en masse stauder fra venner, familie og naboer til bedet – men ved nærmere eftersyn, havde jeg faktisk en del rundt omkring, som trængte til at blive tyndet ud i – og andre steder havde jeg placeret lidt midlertidigt, som jeg nu har flyttet over i bedet.

Jeg mangler måske lige at få fat på et par enkelte planter – men det er ikke ret meget. Det hele fik jeg gravet op og plantet igen i løbet af eftermiddagen… Dejligt når man får tingene lavet færdig!

Flere billeder af bedet med planter og stauder må I se senere.

ENGLISH: For my birthday I got a big stone with water for the garden. My uncle has made it himself! Press “translate in the top menu to read the text in English.

Related Post

2 tanker om "En stor i fødselsdagsgave"

  1. Sikke da en dejlig gave! Det er så skønt at modtage gaver, der er helt personlige og unikke. Den kommer til at stå flot i bedet og er sikker på at både bier og fugle, vil nyde godt af den :0)

Skriv et svar