Så kom bierne endelig hjem

Gammeldags trugstade med bier - www.vangelyst.dk

I sidste uge fik vi endelig bierne med hjem og for et par dage siden var det tid til at kigge til dem for første gang i deres nye hjem – et gammeldags hvidmalet trugstade.

Karl ville meget gerne hjælpe, og da jeg endnu kun har en bidragt og hat, lod ham kigge først, så han kunne åbne og kigge mens de var mest rolige, mens jeg så til på afstand. Han var rigtig sej og åbnede stille og roligt låget og tog rammerne forsigtigt op.

Bidronning - www.vangelyst.dk

Heldigvis så bierne ud til at have det godt –  de var rolige og dronningen i fuld gang. Det er hende på billedet ovenover med den blå plet.

Nyt bistade - www.vangelyst.dk

Til sidst tjekkede jeg også lige og puttede dem igen 🙂

Nu krydser vi bare fingre for at de kan lide at bo hos os og overlever vinteren så de kan vokse sig til en stor familie og lave en masse honning til næste år.

ENGLISH: Last week I got my bees – and a couple of days ago Karl and I checked if they were doing okay. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Kursus i biavl

røgpuster bier - www.vangelyst.dk

Jeg startede midt i april på noget der kaldes “praktisk kursus i biavl”. Planen er at jeg skal lære så meget om bier at jeg selv kan finde ud af at passe dem og forhåbentlig slynge en masse honning.

skolebigården kolding og omegns biavlerforening - www.vangelyst.dk

Jeg har gennem flere år været utrolig fascineret af bier og deres evne til at udnytte naturens ressourcer og efterhånden som jeg lærer mere og mere om bifamilien, deres opbygning, funktioner og evne til at tilpasse og udvikle sig – ja, så bliver jeg bare endnu mere fascineret…

Men der er godt nok meget at lære… og mange helt nye udtryk som f.eks. varroamider, dronningegitter, propolis, droneyngel og sværmceller… for bare at nævne nogle få.

trugstade med bier - www.vangelyst.dk

Helsigvis er der også mange erfarne og dygtige biavlere til stede, som tålmodigt tager os nye med og ud i skolebigården, hvor de viser hvordan vi skal passe bierne og svarer på spørgsmål.

kolding og omegns biavlerforening - www.vangelyst.dk

Inden for det næste stykke tid skal vi selv være med til at lave vores egne bifamilier som vi til sidst får med hjem til vores egne stader. Det bliver spændende!

ENGLISH: I started a course in beekeeping. it is very exciting – hopefully I can get my own bees this summer.