Hjemmelavede papirsdiamanter

Julepynt i forgangen - www.vangelyst.dk

I dag har vi bare slappet af indendøre – det har stormet så meget, at ingen af os har haft lyst til at bevæge os udenfor.

I forgangen fik Alma og jeg pyntet lidt op med de hjemmelavede papirsdiamanter, som jeg lavede forrige weekend.

Hjmmelavet julepynt - www.vangelyst.dk

Jeg har lavet to forskellige slags – den ene er sat sammen af to dele som dem på billeder ovenover.

Papirdiamant foldet - www.vangelyst.dk

Den anden papirsdiamant er foldet i et stykke papir  – her har jeg brugt et stykke gammelt nodepapir fundet på et loppemarked…

Prisme foldet i papir - www.vangelyst.dk

– og den mørke er foldet i gavepapir.

Prisme foldet i papir - www.vangelyst.dk

Jeg er faktisk allerede ret glad for de fine papirsdiamanter og tror jeg vil få glæde af dem mange år frem – og så kan jeg jo altid udvide samlingen med andre modeller.

Det er ikke så svært at lave dem – og samtidig rigtig hyggeligt, så hvis du også kan lide dem, er det er bare med at komme i gang 🙂

Søndag med sne og hygge

Snemand med briller - www.vangelyst.dk

Så kom der sørme sne… Heldigvis ikke så meget her hos os, som andre steder i landet – men alligevel nok til at Magnus og Alma kunne lave en snemand. Med dykkerbriller!

Foldede papirdiamanter - www.vangelyst.dk

Jeg burde egentlig have ryddet op i stalden og i bryggerset, hvor Ulrik efterhånden er ved at være færdig med at sætte elementerne fra vores gamle køkken op, men jeg havde mere lyst til at hygge med Alma, som klippede julepynt, mens jeg foldede papirdiamanter. Diamanterne i to dele, der skal sættes sammen, var ret nemme – men de andre, som er foldet i et stykke, var ved at give mig grå hår! Efter jeg havde foldet et par stykker, gik det dog noget lettere 🙂

Alma og Magnus bager - www.vangelyst.dk

Karl er begyndt at spille håndbold og skulle spille sin første kamp i dag – vi var alle sammen af sted for at se ham spille og han klarede det flot. Holdet vandt heldigvis, så det var en god start.

Alma og Magnus havde besluttet at bage kage til kaffen, som vi skulle have, da vi kom hjem. Noget gik dog galt under vejs – og vi var alle enige om, at det ikke lige var en kage, der var egnet til at spise…

Hygge med æbleskiver - www.vangelyst.dk

Heldigvis havde vi nogle æbleskiver, som vi kunne varme 🙂

Friskbagt durum brød - www.vangelyst.dk

Til aften havde Alma ønsket tomatsuppe, så jeg bagte et par durumbrød til. Jeg er egentlig ikke ret god til at få bagt brød, men det tager jo ikke lang tid – så jeg burde gøre det noget oftere.

I morgen er det allerede hverdag igen – synes bare sådan en weekend går alt for hurtigt…