Blomster fra efterårshaven

Efterårsbuket - www.vangelyst.dk

Der er stadig lidt blomster tilbage i haven og det er bare om at nyde det inden det er slut.

Sensommer blomsterbuket - www.vangelyst.dk

Derfor plukkede jeg også en buket i weekenden, så vi kan lige kan suge den sidste bid sommer ud af blomsterne få endnu mere glæde af de flotte farver og former. Her er det blomster fra det lyserøde bed.

Blomster fra efterårshaven - www.vangelyst..dk

I buketten er der Purpursolhat, lKæmpeverbena, Pink Fairy bunddækkerose, lilla Franz Kafka Dahlia Pompon, Duehoved, Nougatbusk – det var vist de fleste af dem.

Blomster fra haven - www.vangelyst.dk

Nougatbusken,som er den bordeaux blomst øverst til højre, har jeg fået af vores tidligere nabo Dorde. Hun har en helt fantastisk have – og selvfølgelig en masse flotte og specielle blomster og planter!

Den kaldes også fasanbusk og karamelbusk – men har fået det danske navn Himalayaleycesteria… Ikke særlig dansk, hvis du spørger mig.

Det latinske navn er Leycesteria formosa – og planten stammer oprindeligt fra Himalaya. Den kan overvintre udendørs på en beskyttet plads – gerne med lidt gran over om vinteren. Man skulle efter sigende kunne spise de bær den sætter om efteråret – men jeg ved nu ikke om jeg skal prøve. Jeg har har både læst at de skulle smage ganske forfærdeligt og andre steder det modsatte – nemlig at de skulle smage af brændt karamel og være meget lækre… Ind til videre nøjes jeg med at nyde de fine purpur-violette blomster, som hænger som små klokkeformede skønheder.

Min romantiske lyserøde have

Den lyserøde romanriske have - www.vangelyst.dk

Det er faktisk ikke hele min have der er lyserød – men nærmere et hjørne af den.

I weekenden har jeg flyttet lidt rundt på nogle af stauderne for en gangs skyld. Holder man mon nogen sinde op med det??

Lyserøde pæoner - www.vangelyst.dk

Lige nu begynder pæonerne at springe ud – min yndlingsblomst!

Pink digitalis fingerbøl

Digitalis er der efterhånden nogle stykker af i min have – jeg er ret glad for dem og synes de giver en romantisk stemning i haven. Men de skal holdes lidt nede, da de spreder sig ret meget. Heldigvis er de lette at rykke op.

Pink pæoner

Endnu en pæon – denne er ca. 1,5 m høj!

Romantisk staudebed

Japansk Ahorn - www.vangelyst.dk

Midt i bedet har jeg sat en japansk ahorn – jeg håber den kan overleve frost og blæst til vinter. Jeg synes nemlig det mørke løv er rigtig flot mellem stauderne.

Stjerneskærm lyserød staude

En lyserød stjerneskærm – den er så fin synes jeg.

Nu er vi klar til 4 dage på arbejde inden der står sommerferie i kalenderen – og så endda med hedebølge og 30 graders varme til at starte med – håber der kommer mere af det 🙂

ENGLISH: Photos from my pink romantic garden – I just love peonies! Press “translate” in the top menu to rest the text in english.