Sunde kanelsnegle til veninder, børn og skole…

På torsdag skal den ældste have en “sund” kage med i skole til klassens-tid!

“Mor – det skal altså være noget sundt f.eks. gulerodskage eller banankage…”

Der er nok ikke ligefrem ret mange kager der er sunde – men jeg tænkte at jeg for en gangs skyld hellere måtte prøve at tage mig samme og gøre et forsøg. I weekenden havde min søster lavet nogle gode kanelsnegle – det gav lidt inspiration …

sunde-kanelsnegle-web

Så i går jeg besluttede at lave en prøve (ved ikke lige hvad der sker – plejer ikke ligefrem at være i god tid med den slags!) – og så passede det så heldigt, at det tilfældigvis var mig der skulle have brød/kage med til veninde-hygge i går aftes. Jeg tror faktisk efterhånden der er nogen af dem, som er ved at være lidt trætte af paleo-muffins 🙂 Nu blev de så forsøgskaniner på “sunde” kanelsnegle i stedet!!

Dej:
2 dl mælk
25 g gær
1 dl creme fraiche
6 dl rugmel (for en lidt lettere udgave kan du bruge f.eks. 3 dl. grahamsmel og 3 dl. speltmel i stedet for rugmel)
3 dl. hvedemel
2 tsk bagepulver
1 dl. Stevia-sukker (eller alm. sukker)
1/2 tsk salt
1 tsk kanel

Fyld:
2 spsk smeltet smør
4 spsk brun farin
2 tsk kanel

Mælken opvarmes så den er lunken og gæret opløses heri – alle andre ingredienser til dejen blandes sammen i en skål og tilsættes mælken.

Det hele æltes godt sammen og rulles ud på bordet til en rektangulær firkant – ca. 1/2 cm tyk.

Dejen pensles med smeltet smør og drysses med brun farin og kanel – og rulles sammen på den lange led. Til sidst skæres den i skiver…

Hvis du har rigtig god tid kan du stille sneglene i køleskabet natten over – men det havde jeg ikke… så jeg lod dem bare hæve i en times tid.

Sneglene skal have ca. 15-20 min ved 175 grader – og så er de bare klar til at spise, uhmm…

De sunde kanelsnegle blev godkendt ved både børn og veninder – så nu skal jeg bare i gang med en portion mere til i morgen 🙂

Nina

Related Post

5 tanker om "Sunde kanelsnegle til veninder, børn og skole…"

    • Det var da et godt spørgsmål 🙂 Kan faktisk ikke huske det på stående fod…

      Jeg plejer tit at lave dobbelt eller tredobbelt portion så vi har til fryseren – og så er der bare mange!

      Lad mig lige se om jeg har skrevet det ned i min opskriftsbog – så vender jeg tilbage.

      Knus Nina

      • Tak for svar. Umiddelbart ville jeg selv skyde på, at der kunne blive 10-15 stk. – hvordan lyder det?

        • Det tror jeg passer meget godt. Når jeg lige ser det for mig, mener jeg at der plejer at blive ca. 12-14 stk. pr. rulle – alt efter hvor tyk/tynd man lige får rullet dejen ud 🙂

Skriv et svar