Stilleben i Fru Pedersens Have

fru pedersens havehavebord treller

Uha – som tiden dog flyver af sted! Det er allerede 14 dage siden jeg besøgte Fru Pedersens helt fantastiske have i Vemb. Er der noget Fru Pedersen er god til så er det at lave de fineste opstillinger og stilleben – synes I ikke?

fru pedersens have bænk fuglebord

fru pedersens have hr gås

Allerede ved indgangen til den eventyrlige have mødes man af den romantiske stemning og bliver taget imod af Hr. Gås. Han var godt nok lidt sur – for han skulle passe godt på Fru Gås, som lå og rugede på æg – det kan du læse mere om HER.

fru pedersens have fuglebuffet

Næste stilleben var Fru Pedersens Fuglebuffet – de fine skilte rundt om i haven er altså lige prikken over i’et. Dem har hun også selv lavet – se hvordan HER.

fru pedersens have stilleben genbrug

Længere inde i haven møder man dette skønne syn! Et gammelt bord, men nogle fine emaljekander, en potte, et fad og et gammelt staldvindue – mere skal der ikke til… jeg synes det er så fint – og er nærmest forelsket i det 🙂

fru pedersens have rose

Duftende roser og mange andre flotte blomster var der selvfølgelig også rigtig mange af i haven.

fru pedersens have lavendler stilleben

Lavendler gør sig altid godt både i bede og potter – jeg har dem selv mange steder i haven. Det er også rigtig hyggeligt at lave duftende lavendelparaplyer og små lavendelkranse med dem – se hvordan HER og HER.

fru pedersens have stilleben gammel havestol

Igen en gammel patineret havestol med en fin opstilling – jeg tror faktisk endda ægget var ægte – måske et strudseæg?

fru pedersens have stilleben fuchsia

Fuglebure er der faktisk en del af i Fru Pedersens Have – de giver også en helt speciel stemning og passer rigtig godt til stilen.

fru pedersens have stilleben jernstol

Årrh – jeg kunne have brugt flere timer i Fru Pedersens Have – men desværre havde vi et lidt stramt program og jeg nåede ikke at sidde stille og bare nyde haven og de mange indtryk.

Meeen så er der jo en undskyldning for at komme tilbage – og det vil jeg helt sikkert gøre på et tidspunkt – der er så mange hyggelige kroge og man opdager hele tiden noget nyt.

Du kan også se Fru Pedersens fine legehus HER – som min datter Alma var fuldstændig forelsket i.

fru pedersens have natur

Vi sluttede dagen af med denne smukke udsigt ikke mange kilometer derfra. Vi var jo på besøg hos min moster og hendes mand, som bor i området – og de kender det dejligste lille sted gemt midt i naturen, hvor vi nød medbragt kaffe, kage og friske jordbær – uhmm.

ENGLISH: Still life from Mrs. Pedersens Garden – a beautiful, romantic garden with still life and fantastic arrangements. Visit her blog here.

Related Post

6 tanker om "Stilleben i Fru Pedersens Have"

    • Der var rigtig mange smukke digitalis! Dem kan jeg faktisk godt lide og har også selv nogen i haven. Jeg har sikkert også billeder fra Fru Pedersens have hvor de er med. Det kan være jeg får dem vist en anden gang 🙂

Skriv et svar