Ny fordør

vinduesparti-bondehusvinduer

I dag kom vores nye fordør med sidepartier og køkkenvinduet endelig. Fordøren er sammensat af et vinduesparti med bondehusvinduer og en dør i midten, der passer til de øvrige vinduer i huset, som vi skiftede for nogle år tilbage.

Dør og vinduer er fra Rationel – og det er virkelig god kvalitet. Det hele er lavet efter specialmål ligesom resten af vinduerne i huset. Vi har dog haft en lille fejl på et vindue i stuen, hvor malingen begyndte at “boble” lidt flere år efter vi havde sat dem i, men det kom deres servicemand bare ud og lavede med det samme og herefert var der garanti på reparationen også.

FØR:Ny fordør - førbillede

EFTER:Ny fordør efterbilleder

Det er måske en lidt utraditionel fordør og nogen vil nok synes at det er lidt voldsomt – Ulrik skulle vist også lige vænne sig til ideen, da jeg foreslog det, men nu tror jeg har er glad for resultatet.

vinduesparti bondehusvinduer

Ideen var at få så meget lys ind i forgangen som muligt, samtidig med at udnytte husets oprindelige udformning med åbningen i muren. Da vi flyttede ind for mange år siden, var indgangen nemlig en stor vognport med en dobbelt trædør –  som vi dog valgte at lukke med en mindre dør og et vindue. Dengang var der ikke råd til at gå ud og købe det vi helst ville have – så vi fandt et brugt vindue og en dør nogen havde bestilt i forkert mål. Det har fungeret fint – men jeg har aldrig været rigtig glad for det. Det er jeg dog sikker på jeg bliver nu 🙂

I morgen bliver køkkenvinduet sat i – og så kan vi komme videre med køkkenet indenfor. Det bliver dejligt.

ENGLISH: Our new door and kitchen window. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

Related Post

4 tanker om "Ny fordør"

  1. WOW! Det bliver da rigtig godt – og sikke meget lys I kommer til at få ind i rummet nu..
    Her har vi også gået på kompromis med flere ting og må vente med at skifte undervejs..det koster penge at renoverer ;0) Hoveddør står også højt på vores liste – men det bliver ikke lige i år.. I år er det hestestald, der står for tur – så må vi vente lidt.

  2. Ja jeg synes det er helt rigtigt til huset med en stor åben indgang, i stedet for de ofte lidt tunge døre med et kighul. Har lige været igennem samme proces, og samme konklusion.
    Venligst
    Henrik

Skriv et svar