I går havde Karl fødselsdag – så han havde slev fået lov til at bestemme hvad menuen skulle stå på – til gengæld havde jeg fået lov til at bestemme, at vi skulle sidde ude i havehuset og spise.
Det var bare så hyggeligt at sidde derude med levende lys i vinduerne og nyde aftensolen, mens vi spiste aftensmad. Bagefter blev vi alle der ude et stykke tid og snakkede og pjattede.
Jeg har fået indrettet det meste – men mangler stadig lige at finde et lille skab med glaslåger, hvor jeg kan have lidt tallerkener og glas i. Udfordringen er at finde et skab, der ikke er ret højt, da der er en kant og vinduer hele vejen rundt i huset.
Nå – ja… så mangler jeg også lige at male vinduerne færdige, men det er ikke nær så sjovt som indretning.
På gulvet har jeg skålen fra Rörstrand, som jeg købte HER, fået plads på gulvet med en gammel flaske oveni. Ved siden af står en gammel sølvopsats med et fyrfadslys i. Bagved står en tavle, hvor jeg har skrevet nogle af alle de dejlige ting, som vi alle skal huske på 🙂
Ind til videre tror jeg ikke, jeg har sat noget nyt ind i huset – det hele er arvet, købt på loppemarked eller i genbrugsbutikker. Det lille ostefad i marmor er jeg ret glad for – jeg er faktisk oppe på hele tre styk af dem – det seneste købte jeg i dag til bare 5 kr. 🙂
Jeg er sikker på at vi kommer til at bruge huset meget og glæder mig allerede til at sidde derude med en god bog og et tæppe når det bliver efterår og jeg ikke gider gå i haven mere.
ENGLISH: Last night we sat in the garden house and ate dinner. Is was Karl’s birthday – so he decided the menu. It was so cosy to sit with candlelight and eat and watch the sun set.
Sikke dog et fantastisk hus… Kan godt forstå, at I nyder det.
Tusind tak Kristina – ja, det kan du tro vi gør.
Nina, du er bare saa god til at indrette og finde ting. Havehuset ser helt eventyrlig ud, fantastisk.
Tillykke med Karl, haaber dagen i dag bliver god.
Du kan tro vi har nydt at have besoeg. det er alt for stille nu.
Knus Kirsten
Vi har holdt fødselsdag for Karl i dag og har hørt om hvor dejlig en tur de har haft – de har virkelig nydt det hos jeg og oplevet en masse på hele turen. Lyder også til at din fødselsdag var rigtig god 🙂
Knus Nina
Hvor er det hyggeligt og lækkert. Så fin en stemning med de levende lys. Tillykke med Karl. Havehuset er et dejligt sted at fejre sin fødselsdag, og andre begivenheder, og ja bare slappe af i.
Tusind tak Anette – ja, vi nyder virkelig også havehuset. Det er et dejligt sted at opholde sig 🙂
Åhh det ligner et perfekt sted til at ligge og drømme sig væk med en bog.. 🙂 Som altid er du tro mod din stil. Det er SÅ fedt! 😀
Tusind tak Sine! Ja – det glæder jeg mig også til 🙂