Stemningsbilleder fra dagens snevejr

Japansk kirsebær træ - www.vangelyst.dk

I dag har det sneet og jeg måtte lige udenfor og tage et par billeder selvom jeg ikke er helt frisk. Elsker det hvide landskab og det fantastiske lys det giver.

Jeg har ellers været hjemme de sidste par dage med opkast, hovedpine og svimmelhed – hader at være syg! Heldigvis sker det ret sjældent, så man glemmer helt hvordan det er. I dag er det gået lidt bedre – og til middag hvor det sneede så fint måtte jeg lige ud og have lidt frisk luft.

Vangelyst hus snevejr - www.vangelyst.dk

Pallen som står op af huset er min krydderurte holder – du kan se HER hvordan jeg har lavet den.

Islænderen Klakki i snevejr - www.vangelyst.dk

Her har vi islænderen Klakki i snevejr – han hygger sig udenfor, mens damerne var fortrængt til hestehytten.

Stjerne i pileflet - www.vangelyst.dk

Til slut et billede af “Stjernen over Vangelyst” – det er vist snart på tiden jeg får den ned… Men ret hyggeligt om aftenen når der er lys i. Jeg har lavet den til pileflet af pilegrene som er bundet sammen og til sidst har jeg snoet en lyskæde omkring. Jeg har lavet et indlæg om det HER.

Nu skinner solen igen og en del af sneen er allerede smeltet – i nat lover de dog ned til -10 grader, håber kun det bliver en enkelt nat så hestene kan blive ude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.