Min seneste uge i billeder på Instagram

20140314-220351.jpg
Jeg har holdt en lille pause fra Instagram – både fordi jeg ind imellem synes det stjæler lige rigeligt af min tid, men også fordi jeg simpelthen bare har følt, at jeg ikke kunne finde ud af at tage billeder, jeg havde lyst til at lægge op.

Men når jeg er på Instagram bliver jeg også enormt inspireret – både i forhold til at sætte pris på de små øjeblikke, til fotografering af nye motiver, boligindretning – men også i form af motivering til at spise sundt og træne.

Tidligere tog jeg næsten kun naturbilleder – men nu veksler jeg lidt mellem hverdagsting, stilleben og selvfølgelig stadig masser af solnedgang, morgendis og heste 🙂 På den måde har jeg lidt mere frie tøjler til at vise det jeg lige har lyst til.

1. Solnedgang – udsigten fra kontoret i vores hus.

2. Morgenmad sidste weekend – paleo æggekage, the og gamle blade med inspiration til haven. Så skønt!

3. På vej hjem – ja, vi bor på landet!

4. Ranunkler – elsker bare de smukke blomster. Nok mine ynglings næst efter pæoner.

5. Alma med en af vores søde dværghøns. Desværre kom ræven sidste fredag mens vi var på arbejde – og tog dem alle sammen… Suk – det var virkelig sørgeligt.

6. Æg! Fra hønsene – og de små dværghøns var endda lige begyndt af lægge æg igen…

7. En dejlig morgen – elsker silhuetter af nøgne træer.

8. Vintergækker fra min farmor. Fik en stor spandfuld af hende, som nu er blevet plantet i min have.

9. Solopgang i går morges – og en lille træt hest. Er ude og tjekke ved dem hver morgen – også et af de øjeblikke jeg virkelig nyder, selvom jeg har lidt travlt om morgenen.

Hvis du vil følge mig på Instagram @vangelyst – det kunne være hyggeligt!

Denne weekend skal gå med at holde fødselsdag for Alma i morgen eftermiddag og venner til morgenkaffe på søndag. Ind imellem håber jeg at få tid til at komme lidt i haven, hvis vejret er nogenlunde.

ENGLISH: Here is my week in pictures from Instagram. Feel free to follow me – my name is @vangelyst. Press translate in the top menu to read more about what happened lately.

Related Post

2 tanker om "Min seneste uge i billeder på Instagram"

Skriv et svar