Indretning af forgang – del 3

Stilleben på en bænk - www.vangelyst.dk

Det går fremad med mit projekt “indretning af forgang”.

I weekenden har jeg fået malet spejlet i forgangen. Det var faktisk også ret fedt som det var før… men følte bare der skulle ske noget – kender du det?

Spejl malet med Annie Sloan maling - www.vangelyst.dk

Men bare rolig – det er ikke færdigt endnu.

I sidste uge har jeg også set på lamper… argh – det er svært at bestemme sig og i det hele taget at finde noget jeg kan lide uden at det koster en formue… Jeg forestiller mig en lampe eller to der skal hænge over den store vinboble i hjørnet ved fordøren.

Vinboble og indretning med genbrug- - www.vangelyst.dk

Jeg har en idé om at det skal være en lidt moderne udgave af en arbejds- eller værkstedslampe med en glødepære i (bare som LED) – men de pærer jeg har haft med hjemme har været for gule og svage i lyset.

industrilamper med glødepære - www.vangelyst.dk

Samtidig er jeg blevet lidt i tvivl om det måske er lidt for moderne 🙂

Farverne passer mig heller ikke helt.

Har haft en lampe med hjem i guld, som passer meget godt til det gule i landkortet, men problemet er bare at jeg kan faktisk ikke lide “guld”… Jeg har også haft en lampe med hjemme i sort, men det er næsten for markant. Så lige nu er jeg mest til en helt neutral fatning i porcelæn…

Indretning af forgang - www.vangelyst.dk

Jeg har også fået Ulrik til at lave en bænk af gamle murertreller, som fra starten var planen skulle stå i forgangen – men den altså har fået plads i badeværelset. Til gengæld har jeg så byttet rundt, så den gamle bænk fra badeværelset nu er kommet ud i forgangen 🙂

Kan ikke mindes at jeg før har brugt så meget tid på at indrette så lille et rum – jeg plejer at være hurtig til at finde ting i genbrugsbutikker eller på mit lille ‘depot’ – men denne gang tager det altså lidt længere tid – eller også føles det bare sådan fordi jeg er lidt utålmodig…

Men det skal nok blive godt 🙂

Related Post

6 tanker om "Indretning af forgang – del 3"

  1. Hej Nina Sidder og læser din dejlige blog og faldt over dit indslag om indretning af din forgang – er den færdig ? Vil SÅ gerne se det færdige resultat ? Hvilken farve blev den fine hattehylde ? God weekend til dig – hilsen en tilfreds følger

    • Hej Lolita – tusind tak for din hilsen? Ja, forgangen er færdig. Hattehylden blev hvid – malet med Anni Sloan kalkmaling og klar voks. Den er dog allerede blevet udskiftet igen, da jeg har rykket lidt rundt? Men jeg vil lige tænke på at få lavet en opfølgning. Elsker også selv at følge den slags udvikling og forandring når folk sætter i stand eller bygger om. Super dejligt du skrev. Rigtig god weekend.
      Knus Nina

Skriv et svar