Udeliv på terrassen og besøg i sommerhuset…

Stilleben løgkasse - www.vangelyst.dk

I sidste uge havde vi besøg i sommerhuset af en meget sød journalist og fotograf. Hun havde kontaktet mig allerede i foråret, for at høre om hun måtte tage nogle billeder til en reportage om sommerhushaver. Om hun måtte – ja, selvfølgelig!! Sådan noget har jeg jo aldrig prøvet før, så det syntes jeg kunne være rigtig spændende 🙂

Vasketøj og en vasketøjskurv i pileflet - www.vangelyst.dk

Decideret have har vi ikke så meget af ved sommerhuset – da det er en stor naturgrund med lyng, hybenbuske og vildt græs – eller marehalm. Til gengæld har vi efterhånden fået lavet terrasser flere steder rundt om huset, så udeliv er der masser af.

sommerhus fanø havemøbler

Her er det havemøblerne på den store terrasse foran huset.

Hyggekrog på terrassen - www.vangelyst.dk

Vi har da heller ikke haft sommerferie helt uden projekter – i år har Ulrik lavet lidt mere terrasse hen langs siden af huset, og vi havde købt to nye (som i HELT nye) liggestole, som vi havde med hjemmefra.

Terrasse med glasvæg - www.vangelyst.dk

På terrassen mod vest er der aftensol – og det er oftest her vi sidder og griller om aftenen. Vi har afsluttet terrassen med en glasvæg for at bevare det åbne og lette udtryk – og for at få så meget lys ind på terrassen som muligt. Samtidig kan man nyde synet af de store buske med duftende hybenroser 🙂

vi er på stranden - www.vangelyst.dk

Og når vi ikke har været udenfor på terrassen er vi gået til stranden! Vejret har været helt fantastisk i år, tror nærmest vi har badet hver dag…

Jeg glæder mig til at se, hvad der bliver skrevet om sommerhuset og til at se billederne, det bliver lidt spændende 🙂

ENGLISH: Last week we had a visit from of photographer and journalist who wanted to take pictures for an article about gardens and summerhouses. I was really excited 🙂 Press “translate” in the top menu to read the text in English.

2 tanker om "Udeliv på terrassen og besøg i sommerhuset…"

Skriv et svar til Nina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.