Noget af det smukkeste på Fanø er de helt fantastiske solnedgange over havet – åhh, hvor jeg elsker det!
I weekenden har vi haft besøg af min svoger og svigerinde og deres to børn – det har været så hyggeligt og børnene har leget, badet, hoppet i klitter og banket deres fædre i fodbold på stranden.
I går aftes gik vi en dejlig aftentur ned til stranden for at se solnedgangen – og på vej der ned blev der sprunget ud over skrænter og klitterne.
Men man kan hurtigt komme bagefter når der også skal tages billeder…
Flere steder i klitterne sidder folk og venter på at se solen gå ned – det er så hyggeligt.
Det trak ret hurtigt op da vi kom ned på stranden – men det kan også være smukt med en skyet solnedgang.
En iPhone er faktisk også ret god til at tage billeder af solnedgange med.
Denne lille sky lignede et spøgelse 🙂
Der blev spillet fodbold på stranden – og det gik hårdt for sig!
Det er sådan en dejlig måde at slutte dagen af på. Børnene og jeg har også været af sted i aften på cykeltur – mens Ulrik blev hjemme og lavede terrasse. Turen endte selvfølgelig nede på stranden igen – og vi fik lagt solen i seng. I morgen venter en tur med sælsafari og måske aftensmad på Sønderho Kro, som vi har drømt om længe.
ENGLISH: I love sunsets – and of course I always bring my camera – press translate in the top menu to read the text in English.