I lørdags var vi på kanotur på Kongeåen sammen med nogle gode venner. Det var en super hyggelig dag og noget jeg varmt kan anbefale!
Og så ligger udgangspunktet endda kun 10 min i bil fra hvor vi bor – utroligt at vi ikke har prøvet det noget før! Vi startede ved Andst mellem Lunderskov og Vejen og sejlede med strømmen mod vest til Foldingbro, hvor vi havde lejet kanoerne ved Foldingbro Camping. Hvis man har lyst kan man sagtens fortsætte og tage en længere tur med overnatning 🙂
Det var en super dejlig tur med masser af sjov og hygge under vejs. Der gik lidt konkurrence i at være forrest ind imellem – og når børnene blev ivrige gav det også lidt vand ind over 🙂 men det gjorde jo bare turen endnu sjovere!
Undervejs blev der også gjort stop til frokost og senere en svømme/kaffe pause. Men tror det var ret koldt, selvom vejret var godt… bedøm selv ud fra video længere nede 🙂
Så hvis man bor i det sydlige Jylland og har lyst til en tur i kano kan man leje udstyr ved Foldingbro Camping som sørger for at kanoer, veste og padler ligger klar ved udgangspunktet omkring Andst ved Vejen. Man kan både vælge 1,2 og 3 dages ture.