Nye brugte havemøbler i sommerhuset

Sommerhus fanø udlejes - www.vangelyst.dk

I dag har vi lige været et smut i sommerhuset på Fanø med “nye” brugte havemøbler. I sommers lavede vi en ny terrasse (se den HER) og vi havde egentlig talt om at lave et loungemøbel af paller eller købe en hjørnesofa i rattan….

Sommerhus fanø ny terrasse - www.vangelyst.dk

Meeen projektet med pallerne har vi ikke lige haft tid til og en hjørnesofa er ret dyr – så i stedet surfede jeg lidt på DBA og fandt pludseligt et super fint sæt havemøbler til kun 400 kr.!

Sommerhus fanø havemøbler - www.vangelyst.dk

havemøbler DBA sælges - www.vangelyst.dk

Som I kan se fejler havemøblerne absolut intet – de er blevet vasket og træet har vi slebet og givet en gang olie. De er bare så fine! 🙂

Sommerhus fanø terrasse - www.vangelyst.dk

I løbet af marts måned har også vi fået skiftet vinduer og sat en dør i gavlen. Det er bare så dejligt – nu er alle vinduer og døre skiftet hele vejen rundt – men det har også taget sin tid, jeg tror efterhånden vinduerne har stået hjemme i stalden næsten 3 år – så det var vist også på tide! Nu mangler vi lige at få malet og havde egentlig regnet med at kunne gøre det her i Påsken, men vejret har jo ikke ligefrem været det bedste i dag, så det må vente.

Sommerhus fanø bænk solnedgang - www.vangelyst.dk

Vi havde også taget en bænk med hjemmefra – en god tung og solid en som ikke lige blæser væk. Det er også nødvendigt for den skal nemlig stå oppe på toppen af en lille klit på vores grund, hvor man kan sidde og nyde solnedgangen. Vi tog dog hjem inden solen gik ned – så det glæder jeg mig til at gøre næste gang vi kommer over.

En tanke om "Nye brugte havemøbler i sommerhuset"

  1. Sikke nogle fine havemøbler – jeg er ret vild med kombien af flet og træ – jeg kan godt forstå, du er glad for dem! Sikke et skønt sommerhus I har. God ide med bænken på udsigtsposten – lige til et køligt glas hvidvin en skøn sommeraften!

Skriv et svar til Fredes Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.