Årets julebord 2016 – en lyserød udgave

Jul borddekoration 2016 - www.vangelyst.dk

Årets julebord blev en lyserød udgave – det havde jeg altså ikke lige set komme! Lyserød er helt ikke det jeg forbinder med jul, men jeg synes nu det blev ret godt alligevel. Faktisk er det Claus Dalbys skyld – ja, han får altså skyld for meget her hjemme lige så snart det har noget med blomster og have at gøre 🙂 Årsagen er, at jeg blev lidt forelsket i nogle lyserøde julerstjerner, som jeg han har lagt navn til – og de kom til at bestemme farvenuancen.

Årets julebord borddekoration - www.vangelyst.dk

Det er efterhånden blevet en tradition at jeg pynter julebordet lidt ekstra juleaften. I år var ingen undtagelse… Egentlig havde jeg planer om at det skulle være hvidt – men det endte som sagt i en lidt anden retning.

Borddækning juleaften - www.vangelyst.dk

Nogle gange er det som om der er en idé der bare skal ud af mit hoved – og i år var det altså en blomsterdekoration… Selvom jeg egentlig ikke havde ret meget tid og det ville have været meget nemmere at pynte bordet mere enkelt, var jeg nødt til at tage ud for at finde blomster og andet materiale fredag efter arbejde og så hjem og lave dekorationen sidst på eftermiddagen.

Jeg havde allerede besluttet, at det skulle være noget med eukalyptus, husløg og gran eller fyrregrene – resten er noget der er opstået efterhånden som jeg er kommet i gang.

Borddekoration granatæble jul - www.vangelyst.dk

Her er dekorationen set oppefra med et stort granatæble i midten. Den er bygget op på en glasopsats med oasis og herpå fyrregrene og buskbom fra haven, eaucalyptusgrene, tranebær, husløg, roser, kogler, tørret lotusblomster, julekugler med lys og så de lyserøde julestjerner.

Eucalyptus gren dekoration - www.vangelyst.dk

På hver tallerken en lille eucalyptus- og fyrretræsgren bundet med at stykke pink bånd som faktisk er gavebånd fra Matas (genbrug fra en fødselsdagsgave). Så der er små Matas logoer på båndet – men det tror jeg ikke der var nogen der lagde mærke til 🙂

Bronze bestik med træ - www.vangelyst.dk

Bestikket er også genbrug – fundet for en del år siden i en lokal genbrugsbutik. Det er lavet af bronze med skaft af rosentræ. Det er lidt sart og kan selvfølgelig ikke komme i opvaskemaskinen, men det er meget smukt synes jeg.

Årets lyserøde julebord - www.vangelyst.dk

Claus Dalby lyserød julestjerne - www.vangelyst.dk

Vi havde i øvrigt en skøn juleaften med familien. Håber også jeres jul har været god.

ENGLISH: Here is my Christmas table for Christmas Eve. This year in a pink version. Press “translate” in the top menu to read the text in English.

12 tanker om "Årets julebord 2016 – en lyserød udgave"

  1. Utroligt flot Nina! Du faar altsaa mange gode ide’er – hvad mon den naeste bliver?
    Vi havde ogsaa en god juleaften.
    Rigtig godt Nytaar, haaber 2017 bringer lykke og godt helbred, samt mere fred i verden. Knus Kirsten

  2. Åh, det er da så pænt! Og meget julet. Jeg brugte også CD julestjerner som bordpynt, men mine var hvide. – Din idé med de lyserøde er mere original 🙂

  3. Sikke et flot julebord! Smukt og rigtig meget julet! Ja, CD kan inspirere og give gode ideer – fedt, når man bygger videre på det! Indtil nu har jeg ikke brudt mig om de lyserøde julestjerner, men det har du lige ændret!

  4. Hold da op Nina hvor er det smukt. Næsten forårsagtigt, men alligevel med julestemning. Simpelthen den fineste blomsteropsætning også selvom jeg aldrig ville have troet at jeg ville have sagt det om en lyserød juledekoration! Elsker også bestikket. Det ville jeg også gerne vaske op i hånden hvis det var mit!

    Rigtigt godt nytår til dig og dine. Jeg håber I får en dejlig aften og at den bliver starten på et forrygende år.

Skriv et svar til Nina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.