Årets første juledekoration

Juledekoration af naturlige materialer - www.vangelyst.dk

Så er det vist tid til noget lidt mindre alvorligt – nemlig årets første juledekoration… Det er nok lidt sent heg er kommet i gang – men bedre sent end aldrig 🙂

I går havde jeg nemlig fri fra arbejde for at få ryddet op og gjort rent til i dag, hvor vi har haft vores årlige juletradition – nemlig juletræshentning (se indlæg fra forrige år HER og HER) og bagefter hygge hjemme hos os med hjemmelavet oksekødssuppe, oldemors æbleskiver og pakkespil.

Juledekoration af naturlige materialer - www.vangelyst.dk

Noget af dagen blev også brugt på at få lavet et par juledekorationer… jeg har haft alt det jeg skulle bruge liggende klar længe – og det tager jo egentlig ikke lang tid at få det lavet, men der har bare været så meget andet, så det hele tiden er blevet udskudt. Alma var ved at miste tålmodigheden og havde næsten tabt troen på at vi overhovedet ville få en juledekoration i år…

Juledekoration af naturlige materialer, genbrug - www.vangelyst.dk

Det blev til denne dekoration i en gammel sukkerkrukke, som jeg også har brugt tidligere år – se hvordan den så ud forrige år HER. Stilen er enkel og let – med naturmaterialer og genbrug lige som jeg kan li’ det. 

Juledekoration i gammel sukkerkrukke - www.vangelyst.dk

I dag har vi som sagt hentet juletræ og hygget hele dagen med familien – så skønt. I morgen skal vi til Juleløbet Skamling – Et anderledes juleeventyr. Ulrik og Magnus skal løbe 10 km og jeg skal løbe 6 km sammen med Alma og Karl. Ved ikke helt hvad jeg har rodet mig ud i… Er bange for at de alle sammen stikker af fra mig! Det er et trail-løb med meget kuperet terræn, så er sikker på det bliver pænt hårdt. Wish me luck!

ENGLISH: This years first homemade Christmas decoration. Press “translate” in the top menu to read the text in Enlish.

2 tanker om "Årets første juledekoration"

    • Tusind tak Kirsten – løbet gik fint. Magnus løb fra Ulrik på 10 km – jeg fulgtes med Alma og Karl så det gik stille og roligt. Det var så glat og smadret og mange bakker så de kunne heldigvis ikke løbe så hurtigt?

      Knus Nina

Skriv et svar til Nina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.