Det kribler for at komme i gang…

arbejde køkkenhave www.vangelst.dk

Lige nu kan jeg mærke at det er begyndt at krible lidt for at komme i gang i køkkenhaven.

Sidste år fik jeg jo lavet min egen køkkenhave. Ude på marken… Vi har endda talt om at den skal udvides lidt i år – men går lige og venter på at Ulrik skal være i rigtig godt humør. Hegnet skal nemlig rykkes for at det skal kunne lade sig gøre – og det kræver en stærk mand der kan grave stolper op og ned igen… Mon han er ved at være træt af mig?

økologiske gulerødder zinkspand køkkenhave

Jeg har også gjort mig nogle erfaringer – der er nogle grøntsager jeg ikke vil have og så er der andet som jeg skal have endnu mere af. Gulerødder og rødbeder – dem skal jeg have mange flere af. Jeg vil også prøve med kål igen i år – men denne gang skal jeg have noget insektnet over, så det hele ikke bliver ædt af kållarver! Det hele stod så flot lige ind til køkkenhaven nærmest blev invaderet af kållarver over en nat. Jeg gik troligt i flere uger og pillede larverne af – og hvidkålene overlevede (jeg har faktisk stadig nogle liggende i stalden) – men blomkålene bukkede under…

arbejde køkkenhave Maxine

Jeg skal have jordbær i højbede der skal laves af pallerammer – det er et lille projekt jeg glæder mig til at komme i gang med.

Radiser springer jeg over i år – de er ellers super lette at dyrke, men det er kun mig der spiser dem. Det samme gælder for rucolasalat – det skal jeg kun have en lille smule af.

Til gengæld skal vi have kartofler i år – jeg spiser dem godt nok ikke selv – men Ulrik og børnene vil rigtig gerne have friske kartofler, så det bliver vi nødt til.

Så er der jo også dejligt at vi har hestene – der blev nemlig allerede spredt hestemøg ud i køkkenhaven i efteråret – eller rettere muld, men stadig fuld af krudt, så grøntsagerne rigtig kan vokse. Man skal passe lidt på med at sprede hestemøg i foråret – klumper af gødning med høj næringskoncentration kan give svidninger af planterødderne. Til gengæld kan man sprede lidt møg mellem rækkerne og bruge det som jorddække. Det vil også trække ned i jorden og gøde den.

Jeg må vist hellere få lavet en plan over køkkenhaven og få overtalt Ulrik til at udvide 🙂

økologiske rødbeder løg køkkenhave

ENGLISH: I can’t wait to get started in the vegetable garden – but I have a space problem and therefore I’m waiting for my husband to be in a good mood so he will help me expand. I wonder if he’s getting tired of me?

Nina Jochumsen / Vangelyst

Stenalderkost – En kur der dur – helt enkelt…

stenalderkost nemt & enkelt - www.vangelyst.dk

Nogen af jer har måske fulgt med i “En kur der dur”? Det har jeg – og jeg synes ideen med at belyse forskellige kure og sætte fokus på sundhed og sund livsstil er en rigtig god idé.

Jeg er dog blevet ret skuffet over deres bedømmelse af de forskellige kure…

Først fik juicekuren 4 stjerner af ernæringseksperten Louise Bruun på trods af at deltagerne var ved at brække sig af at drikke juice og især den ene skulle ikke i nærheden af juice i meget lang tid. Så er risikoen for at falde tilbage i sit gamle mønster meget stor, når man ikke har fået nogle gode værktøjer at arbejde med, når hverdagen melder sig.

Til gengæld gav hun kun Stenalderkost 2 stjerner fordi hun mente at det var problemetisk at man på den ene side helst skulle spise økologisk samtidig med at man skulle spise meget kød? Der er jeg ikke enig i! Man behøver altså ikke spise meget kød bare fordi man spiser efter stenalderkost principperne – faktisk mener jeg at det er en udbredt misforståelse, at stenalderkost er en diæt, hvor man skal spise meget kød. Tværtimod bør man øge mængden af grøntsager – så det dem, der erstatter kornprodukterne fremfor kød!

Lægen i programmet Jerk W. Langer kunne se at deltagerne havde tabet meget fedt og ikke så meget muskelmasse, hvilket var positivt. Desuden var han tilhænger af at vi spiser på den måde, vores gener er beregnet til, og som vi gjorde for ti tusind år siden. Fordelen er, at man primært skærer de hurtige kulhydrater og junken væk. Dog trak det meget ned i hans bedømmelse, at det var meget besværligt at leve efter stenalderkost principperne. Her er jeg så igen ret uenig – stenalderkost er ikke mere besværligt end man selv gør det til! Faktisk er det den nemmeste kur jeg har prøvet og den eneste jeg har kunnet holde – ikke noget med at tælle kalorier, lave mad efter bestemte opskrifter osv. Derfor er det heller ikke længere en kur for mig, men bare en del af en ny sund livsstil.

Jeg siger ikke at stenalderkost passer til alle – det tror jeg bestemt ikke. Jeg er sikker på at vores gener er forskellige og man skal prøve sig frem og finde det er passer en bedst.

Men jeg kunne godt have tænkt mig at “eksperterne” havde sat sig lidt bedre ind i de forskellige kure – og havde bedømt dem lidt mere objektivt.

I øvrigt også lidt påfaldende at ernæringseksperten Louise Bruun gav 5:2 kuren toppoint, når hun lige selv har udgivet en bog om selv samme kur – synes I ikke? Bortset fra det – så kunne jeg godt selv finde på at prøve 5:2 kuren… Men det vender jeg tilbage med.

stenalderkost nemt & enkelt - www.vangelyst.dk

Nå – det blev en længere smøre… Men som sagt så skal det være nemt, enkelt og lækkert når jeg skal lave mad. Med to fuldtidsjobs, tre børn, 4 heste og sport hver dag – er programmet tit lidt presset. Jeg har ikke tid til at stå og lave to forskellige slags aftensmad – men tilpasser det så der f.eks. er pasta, ris eller kartofler til mand og børn og resten kan vi alle spise – altså kød og grøntsager.

Til aften fik vi i dag denne salat sammen med kylling, rødbede “fritter” og pasta. I morgen tager jeg rester med på arbejde til frokost sammen med et stykke Stenalderbrød med hørfrø – nemt ik’?

Salaten består såmænd bare af følgende:

  • blandet salatblade
  • avokado
  • rødløg
  • grøn peber
  • bønnespirer (ikke paleo)

Tilsæt til sidst olivenolie og lidt friskkværnet peber. Jeg krydrede også med lidt citrongræs fra Urtekram – men lidt friskpresset citron eller lime kan også bruges.

stenalderkost nemt & enkelt - www.vangelyst.dk

ENGLISH: For me the paleo diet is no longer a diet – but a part of my new healthy lifestyle. At the same time it has to be easy and delicious as I don’t have much time in at busy working day with full time jobs, 3 children, 4 horses and sports each day.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Grøn vitamin booster – grøntsagsjuice

grøn vitamin juice - vangelyst.dk

Åhh – endelig weekend! Egentlig ikke fordi ugen har føltes så lang – men alt det sne gør alligevel det hele lidt mere besværligt… Hestene går stadig ude om natten – så det kræver noget ekstra foder flere gange om dagen når det er så koldt og frisk vand hele tiden, da det fryser til.

Jeg har startet dagen med en gang puls-træning og bagefter en æggekage med spinat og tomat og et glas grøntsagsjuice.

Grønne grønstager er nemlig vildt sunde – jo grønnere jo bedre 🙂 Jeg har brugt brocoli (stokken), spinat, hvidkål, ingefær, æble og til sidst lidt olie i juicen.

grøn vitamin juice æggekage - www.vangelyst.dk

grøn vitamin juice valnødder - www.vangelyst.dk

omelet spinat tomat www.vangelyst.dk

Omelet eller æggekage får jeg tit til morgenmad – jeg har skrevet om det her og her. Det er nemt at lave og mætter godt samtidig med at det passer perfekt til stenalderkost / paleo.

Resten af dagen skal vist gå med oprydning og rengøring – utroligt så beskidt det bliver i løbet af en uge, hvor man ikke når ret meget af den slags. I morgen skal Karl til judostævne i Galten – håber han klarer det lige så godt som han plejer 🙂

ENGLISH: Today I made omelet and a green vitamin booster for breakfast after I came home from workout. I have used brocoli, spinach, white cabbage, ginger, apple and finally a little oil in the juice.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Grønkålschips – paleo snack

Grønkålschips - www.vangelyst.dk

Den anden dag købte jeg en pose grønkål – jeg har nemlig aldrig prøvet at lave grønkålschips… og det skal jeg da love for er en fejl!

Faktisk kan jeg lige nu se hvordan de bliver “hapset” fra bagepladen inden jeg overhovedet har fået de sidste grønkålschips hældt i en skål – og det er ikke engang mig der spiser dem 🙂

Opskrift paleo grønkålschips med sesam vangelyst

Det er super nemt at lave grønkålschips! Det eneste du skal bruge er:

  • Frisk grønkål
  • Olivenolie
  • Sesamfrø (kan udelades)
  • lidt salt

Grønkålsblade rengøres og det grove stykke i midten fjernes. Dup bladene tørre med et viskestykke eller brug en salatslynge. Bladene rives i lidt mindre stykker og hældes i en skål sammen med lidt olivenolie og det hele vendes godt sammen – det allerbedste er faktisk at massere olien ind i bladene med hænderne.

Bladene lægges på en bageplade og drysses med list salt og sesamfrø og bages i ovnen på ca. 90 grader i 20 min. – eller til de er sprøde.

Opskrift paleo grønkålschips ingredienser vangelyst

Både Ulrik og ungerne har som sagt også spist godt af mine grønkålschips – fedt at børnene også ville smage og endda tog flere gange. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har lavet dem!

ENGLISH: Today I made green kale chips! It’s very easy – all you need is some fresh green kale, olive oil, sesame seeds and a little salt. Press “translate with google” in the top menu and se how you do.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Nem paleo forret – carpaccio med grønne asparges

paleo forret carpaccio oksefilet asparges pesto

Carpaccio med grønne asparges er nok noget nær den nemmeste forret man kan lave – men det er netop noget af det jeg går meget ind for – det skal være nemt og lækkert!

Så står du lige og mangler inspiration til en forret kan jeg varmt anbefale carpaccio med grønne asparges og pesto som forret – det passer perfekt til paleo og stenalderkost.

paleo forret carpaccio oksefilet asparges tallerken

Det skal du bruge:

1 pk. Carpaccio (jeg brugte Skare Carpaccio, fordi det skulle være enkelt og nemt, men gå evt. til slagteren og få kalvekød af inderfilet helt tyndt skåret)
1 bundt friske grønne asparges
2 spsk. pesto
1 spsk. olivenolie

De grønne asparges kommes i kogende vand i 2-3 min. og afkøles. Herefter rulles de ind i carpaccio kødet. Det hele anrettes på en tallerken og pyntes med pesto og olie.

paleo forret carpaccio oksefilet asparges

Jeg kunne ikke lade være med at drysse osten over, som var med i pakken – selvom det ikke hører til stenalderkost, men det kan man jo selv bestemme 🙂

ENGLISH: Here is some inspiration for a really easy starter – carpaccio with green asparagus. It fits the paleo diet perfect and is very delicious.

Nina Jochumsen / Vangelyst

Vitamin smoothie og 1 år på stenalderkost

vitamin booster smoothie mandler

I disse dage er det faktisk lige præcis et år siden jeg startede med at spise stenalderkost. Det er sgu lidt vildt der allerede er gået et helt år!

Jeg er så glad for at det er lykkedes mig at holde vægten nogenlunde – selvom jeg ikke længere betragter stenalderkost som en kur – men mærmere som en livsstil. Jeg har dog alligevel haft et par små pauser når vi f.eks. har været på ferie – og i december….

December har faktisk fået vægten til at stige et par kilo – men jeg har altså også spist rimelig mange æbleskiver, chokolade og slik… Til sidst bliver man alligevel træt af alt det usunde og glæder sig ligefrem til normale tilstande. De første par dage kan godt være lidt hårde at komme igennem. Sidste år havde jeg hovedpine og influenza lignende symptomer i 3-4 dage, da jeg startede på stenalderkost. Så slemt har det heldigvis ikke været i år – og allerede nu føler jeg mig meget bedre tilpas og er ikke så oppustet. Det går også fint med træning – har været af sted ca. hver anden dag siden nytår!

Noget af det jeg fik øjnene op for da jeg begyndte på stenalderkost var lækre, friske smoothies fyldt med vitaminer. Jeg laver det stadig ofte som morgenmad og tager med på arbejde og spiser den i løbet af formiddagen.

vitamin booster smoothie ingredienser

Det skal du bruge:

en lille håndfuld frosne jordbær
lidt frosne aronia bær (eller blåbær)
1/2 banan
1/2 kiwi
1 stor håndfuld spinat (eller iceberg salat eller en broccoli stok)
1 stk. ingefær på størrelse med en terning
1,5 past. æggehvide (jeg bruger det i en lille flaske og hælder en “squiz” i.
1 spsk. olie
lidt granatæblekerner

Det hele blendes (undtagen granatæblekerner) – tilsæt evt. lidt vand, hvis det er alt for tykt. Hvis du vil have det med på arbejde vil jeg anbefale at hælde det i et thermokrus – så er det stadig dejlig kold når du skal spise det.

Læg lidt granatæblekerner på toppen – jeg blender det ikke da jeg synes kernerne bliver lidt trælse i blenderen.

vitamin booster smoothie opskrift

God fornøjelse!

ENGLISH: These days it’s already one year since I started eating paleo. I’m so happy I managed to keep the weight down all year even though I have also had a couple of breaks.

December has not been 100% paleo – and I have eaten so much chocolate and sweets that I started longing for healthy food again. Press “translate with google” in the top menu to read the text in English and see the recipe for my Vitamin Smothie.

Nina Jochumsen / Vangelyst