Grøn morgenmad

Når jeg bare har brug for en let og sund morgenmad bliver det ofte en grøn smoothie. Det ser måske ikke ud af meget – men det mætter og holder mig frisk ind til middag.

Den kan hurtig laves om morgenen og tages med på arbejde.

Man kan selv justere indholdet – men jeg plejer som regel at kombinere frug og grøntsager. Et godt tip er at bruge æggehvider i smoothies – det tilfører proteiner og giver mæthed samtidig med at det giver en mere luftig masse – og det smager ikke af noget.

Her har jeg brugt følgende:

1/2 banan

1/2 avokado

1/2 pære

1 skål spinat

2 skiver ingefær

Lidt hampfrø (eller andre frø/kerner)

1 sjat æggehvider

1-2 dl mandelmælk

Det er dejligt når man er kommet ind i en god rytme med sund morgenmad og salat til frokost.

For mig er det værste tidspunkt bare når jeg kommer hjem fra arbejde – der kan jeg virkelig gå helt amok i søde sager, hvis det ikke er gemt godt væk. Jeg går ikke i slik og kager – men dadler og rosiner toppet med en håndfuld nødder…så der skal jeg lige fokusere og sørge for at have nogle grøntsager og et æg eller lignende klar. En smoothie er også et fint mellemmåltid om eftermiddagen.

Nu er der ca. 3 uger tilbage af 90Days forløbet i Fitness Classic – jeg har ikke helt nået mit mål men synes det er gået utrolig hurtigt – og det har virkelig hjulpet mig til at komme tilbage på sporet med træning og sund kost 🙂

2 tanker om "Grøn morgenmad"

  1. Hej Nina

    Jeg tænker du mangler at spise noget mere fedt eller protein til din frokost. På den måde undgår du at gå amok når du kommer hjem.

    Venlig hilsen
    Pernille

    • Hej Pernille,

      Ja – du har ret, men jeg synes jeg er ret godt dækket ind med både proteiner og fedt til frokost sammen med en masse grøntsager. Jeg tror simpelthen bare jeg har brug for et mellemmåltid inden det er for sent og det er jeg ikke så god til at få lagt ind 🙂

      Knus Nina

Skriv et svar til Nina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.