Weekenden – livet på landet

Weekenden fløj bare af sted – mange havde fri i fredags hvor det var grundlovsdag, men jeg var på arbejde. Tog dog lidt før fri og kørte ned til min farmor, der havde bagt en masse lækkerier til os, som jeg skulle have med hjem.

Ulrik havde fri, så jeg havde sat ham til at hente et legehus jeg havde fundet på DBA. Alma har glædet sig lige siden sidste år hvor hun forelskede sig i Fru Pedersens Legehus… Det er godt nok ikke så stort – men bedre end ingenting 🙂

legehus sættes i stand - www.vangelyst.dk

Inden jeg nåede at få taget billeder havde Ulrik allerede malet det udenpå og var i gang indendøre. I løbet af weekenden har han lavet køkkenbord, en bænk og plader til et lille bord jeg havde fundet. Nu er det vist mig den hænger på – der skal syes gardiner og forhæng.

havehus i haven - www.vangelyst.dk

Lørdag morgen spiste vi morgenmad i havehuset – inden vi skulle ud og se Magnus spille en vigtig kamp. Heldigvis vandt de hele 7-1, så flot!

nyt bistade trugstade - www.vangelyst.dk

Senere på dagen fik jeg endelig hentet mit bistade – et gammeldags hvidmalet trugstade, som min søde onkel har fundet til mig og hjulpet med at sætte i stand. Der er ikke bier i endnu, men forhåbentlig varer det ikke så længe inden jeg får min bifamilie med hjem – det projekt kan du læse mere om HER.

betonfad blad - www.vangelyst.dk

Ved siden af bistadet står det store betonfad, jeg lavede sidste efterår af et gunnerablad. Her håber jeg bierne han få slukket tørsten.

Rådyr på marken - www.vangelyst.dk

Søndag formiddag var jeg i haven – og på et tidspunkt var det besøg på marken af et par rådyr. Der kunne man så se mig kravle hen over marken med rumpen i vejret i det våde græs med kameraet under armen for at komme lidt tættere på.

Godt vi ingen naboer har lige om hjørnet!

Terrasse blomster digitalis fingerbøl - www.vangelyst.dk

Selvom jeg ofte er i haven er der et sted hvor blomsterne har fået overtaget – det er foran havedøren ind til en af stuerne. Her må man altså sno sig lidt for at komme ind og ud af døren – de selvsåede digitalts og en akeleje på den anden side (som man ikke kan se på billedet) har nemlig bestemt sig for at gro i de små sprækker mellem fliserne – og jeg nænner ikke at fjerne dem. Utroligt de kan vokse op på så små steder.

koekkenhave status - www.vangelyst.dk

Jeg fik også hentet jord til de sidste plantekasser – så nu er alle endelig fyldt op og jordbærene er flyttet over i.

Det var så den weekend… Håber også jeres har været dejlig 🙂

Søde kalve og et umage par

Kalve på marken - www.vangelyst.dk

Jeg var lige ude og sige godnat til hønsene, da jeg opdagede at alle kalvene havde lagt sig til rette lige bag hækken. Det har været vådt og blæsende hele dagen – så de lå godt i læ for vinden.

Bedste venner ko hest - www.vangelyst.dk

Men jeg stod og betragtede de søde små kalve, kom jeg til at se til den anden side, hvor islænderen Klakki og en kvie stod og nussede hinanden men mulerne – det endte endda med at de til sidst “kyssede”. Armen altså – ved godt jeg er lidt skør, men hvor var det sødt!

Bedste venner ko hest kalve Limousine - www.vangelyst.dk

– og det var helt gengældt – koen kyssede igen 🙂

Bedste venner ko hest - www.vangelyst.dk

Jeg er sikker på at Klakki ville ønske, han kunne komme over til kreaturerne. Lige siden de kom på græs, har han stået lige ved siden af dem, så snart de er i nærheden. Det er næsten som om han tror de er i familie – men de ligner jo også næsten hinanden 🙂