Nye loppefund i haven…

have genbrug loppefund

Jeg fandt lige denne fine metalkasse på genbrug den anden dag – er den ikke fin??

genbrug loppefund stilleben

Jeg havde egentlig tænkt at den skulle bruges som skammel/bænk foran bålstedet – men da jeg kom hjem med den kunne jeg se, at den passede meget bedre som bord foran bænken.

stilleben genbrug loppefund

Jeg fandt også potter, bakke og den flettede lanterne i genbrugsbutikken til små penge. Jeg er specielt glad for lerpotten med den fine patina 🙂

genbrug loppefund stilleben

På låget står teksten “Apotheke LKH Schleswig” – og jeg går ud fra at det er en kasse, der måske har været brugt til at transportere medicin i. Det er noget af det jeg elsker ved genbrug – at tingene har en historie – det er ikke sikkert man kender den, men det at give tingene nyt liv og finde noget anderledes gør mig glad 🙂

ENGLISH: The other day I found this lovely box in a second hand shop together with the flower pots and lantern. I love the flowerpot of clay with the nice patina. I think the box comes from a pharmacy where it has been used for the transport of medecin. That is what I love about second hand and and flea market finds – that the things have a history even though we might not know it – and that you can give the things a new life.

Husløg i en gammel zinkspand

husløg i zinkspand

I flere år har jeg haft en husløg stående i en gammel zinkspand – og de bliver næsten flottere og flottere for hvert år der går!

Jeg gør egentlig ikke noget ved dem ud over at de får lidt vand ind imellem når jeg alligevel vander de andre krukker – og ellers står de bare ude året rundt.

husløg i gammel zinkspand

Zinkspanden har jeg engang fået af en sød veninde som overtog et hus, hvor der havde boet en gammel fisker – spanden har sikkert været brugt til garn og fisk og derfor er der huller i den så vandet kunne løbe fra.

Måske er det også årsagen til at husløgene trives så fint, fordi vandet kan rende af igen – det er i hvert fald noget nær det nemmeste, så jeg kan kun anbefale at du planter nogle husløg i en spand eller krukke…

En anden god ting er at man altid har friske husløg lige ved hånden til juledekoration og adventskrans 🙂

Nina Jochumsen / Vangelyst

Hyldeblomstsaft med honning, lime og ingefær

Hyldeblomstsaft med honning lime ingefær

Jeg nåede det lige og er nu i gang med at lave hyldeblomstsaft – en lidt alternativ en af slagsen. Jeg blev nemlig inspireret af min kusine og brugte hendes opskrift, som du kan se HER – dog med lidt justeringer.

Hyldeblomstsaft med honning lime ingefær

Jeg har nemlig skiftet en del af sukkeret ud med honning og i stedet for citronmelisse har jeg brugt mynte… meget spændt på om det bliver godt!

Hyldeblomstsaft med honning lime ingefær

TIP: Hvis du har hyldeblomster til overs eller bare ikke kan nå at bruge dem kan du fryse hyldeblomstskærmene og bruge dem senere – f.eks. til jordbærmarmelade med hyldeblomster 🙂

Hyldeblomstsaft med honning lime ingefær

Der går altså lige et par dage endnu inden jeg kan sige om dette eksperiment bliver godt. Men forhåbentlig vil det smage skønt og så deler jeg selvfølgelig opskriften med jer!

ENGLISH: I am making elderflower lemonade right now – a bit alternative version with less sugar and then I have added honey instead – together with ginger and mint leaves. I am excited to see if it will be good. 

Nina Jochumsen / Vangelyst